ris

Ikke Verificeret / verificeret
Den nyeste version af artiklen er endnu ikke godkendt af redaktionen. Klik for at se seneste godkendte version.

Ris. Tv. plantes sumpris på oversvømmede marker i 15-20 cm dybt vand. Arbejdet udføres ofte manuelt. Vandstanden sænkes derefter gradvis, sådan at markerne er tørre ved høsttid. Fotografi fra Indien 1994. Th. nærbillede af frugtstande.

ris, Oryza sativa, enårig græsart med op til meterhøje stængler og brede, ru blade. Småaksene er enblomstrede, oftest med stak og samlet i en stor, nikkende top. Blomsten har seks støvdragere.

Ris er vildtvoksende i sumpede områder i Sydøstasien og tropiske dele af Australien og har været dyrket i Indien og Kina i mindst 5000 år. Der kendes nu tusindvis af sorter, der inddeles i to hovedgrupper: bjergris, der dyrkes tørt, og sumpris, der dyrkes på oversvømmede eller overrislede marker. I troperne forekommer yderligere 15-20 arter af slægten Oryza.

Ordet ris kommer via nedertysk fra latin oriza, græsk oryza, af persisk oprindelse.

Gastronomi

Gastronomisk kan ris opdeles i to hovedtyper: indica eller langkornede ris, der koges til løse ris, og japonica med mere rundede korn, der klistrer sammen ved kogning.

I Kina, Indien og Sydøstasien er ris et særdeles vigtigt næringsmiddel pga. den høje kalorieværdi og det høje indhold af stivelse. I det indiske køkken er ris sammen med brød basis for næsten alle måltider, og i Japan og det sydlige Kina bruges kogte japonicaris som tilbehør til næsten alle kød- og fiskeretter. Desuden males de til rismel, som bruges ved fremstilling af risnudler.

I USA og Europa bruges mest vandkogte ris som tilbehør, men egentlige risretter som paella og risotto kendes også.

Ris.

Ris.

Mælkekogte ris, ofte blandet med sukker, smør, æg eller fløde, danner i det meste af verden basis for kager og desserter som fx risbudding og risalamande.

Verdensproduktion og handel

Ris er en af de allervigtigste fødevarer og basiskost for skønsmæssigt 2 mia. mennesker i Sydøstasien. Den samlede produktion, i alt næsten lige så stor som hvede- og majsproduktionen, ligger på 615 mio. t (2005). Langt de største producenter er Kina og Indien (hhv. 30% og 21%), Indonesien, Bangladesh og de øvrige lande i regionen er også storproducenter, tilsammen høstes der her op mod 85% af verdens ris. Heroverfor er produktionen i lande som Brasilien, USA, Italien og Frankrig forsvindende lille, men af lokal betydning.

Ris. Udplantning af ris på Bali i Indonesien.

Ris. Udplantning af ris på Bali i Indonesien.

Langt størstedelen af høsten forbruges lokalt, og kun få procent indgår i verdenshandelen. Mængderne og leverandørerne varierer fra år til år med de lokale produktions- og markedsforhold; oftest er USA vigtigste eksportør. En stigende, men beskeden del udgøres af specielle kvalitetssorter som basmati- og jasminris.

Historie

Risdyrkning blev almindelig i Indien og Kina omkring 3000 f.Kr.; ris blev hurtigt det vigtigste levnedsmiddel for befolkningen i store dele af Asien, og en meget intensiv dyrkning muliggjorde stor befolkningstæthed. Fra Indien og Kina spredte dyrkningen sig med de arabiske erobringer til Spanien og Sicilien, og fra 1400-t. blev Norditalien Europas vigtigste risområde. I 1600-t. indledtes også produktion i Nordamerika.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Ris. Tv. plantes sumpris på oversvømmede marker i 15-20 cm dybt vand. Arbejdet udføres ofte manuelt. Vandstanden sænkes derefter gradvis, sådan at markerne er tørre ved høsttid. Fotografi fra Indien 1994. Th. nærbillede af frugtstande.

Viser 3 af 3 billeder

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 2 forfattere
Marie-Louise Hammer
I går kl. 01:09
Redaktionen
16/05/2013
Oprindelige forfattere
AStr
01/02/2009
BiSka
01/02/2009
Folke
01/02/2009
HCJ
01/02/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki