Ris. Tv. plantes sumpris på oversvømmede marker i 15-20 cm dybt vand. Arbejdet udføres ofte manuelt. Vandstanden sænkes derefter gradvis, sådan at markerne er tørre ved høsttid. Fotografi fra Indien 1994. Th. nærbillede af frugtstande.
ris, Oryza sativa, enårig græsart med op til meterhøje stængler og brede, ru blade. Småaksene er enblomstrede, oftest med stak og samlet i en stor, nikkende top. Blomsten har seks støvdragere.
Ris er vildtvoksende i sumpede områder i Sydøstasien og tropiske dele af Australien og har været dyrket i Indien og Kina i mindst 5000 år. Der kendes nu tusindvis af sorter, der inddeles i to hovedgrupper: bjergris, der dyrkes tørt, og sumpris, der dyrkes på oversvømmede eller overrislede marker. I troperne forekommer yderligere 15-20 arter af slægten Oryza.
| Ordet ris kommer via nedertysk fra latin oriza, græsk oryza, af persisk oprindelse. |
Gastronomisk kan ris opdeles i to hovedtyper: indica eller langkornede ris, der koges til løse ris, og japonica med mere rundede korn, der klistrer sammen ved kogning.
I Kina, Indien og Sydøstasien er ris et særdeles vigtigt næringsmiddel pga. den høje kalorieværdi og det høje indhold af stivelse. I det indiske køkken er ris sammen med brød basis for næsten alle måltider, og i Japan og det sydlige Kina bruges kogte japonicaris som tilbehør til næsten alle kød- og fiskeretter. Desuden males de til rismel, som bruges ved fremstilling af risnudler.
I USA og Europa bruges mest vandkogte ris som tilbehør, men egentlige risretter som paella og risotto kendes også.
Ris.
Mælkekogte ris, ofte blandet med sukker, smør, æg eller fløde, danner i det meste af verden basis for kager og desserter som fx risbudding og risalamande.
Ris er en af de allervigtigste fødevarer og basiskost for skønsmæssigt 2 mia. mennesker i Sydøstasien. Den samlede produktion, i alt næsten lige så stor som hvede- og majsproduktionen, ligger på 615 mio. t (2005). Langt de største producenter er Kina og Indien (hhv. 30% og 21%), Indonesien, Bangladesh og de øvrige lande i regionen er også storproducenter, tilsammen høstes der her op mod 85% af verdens ris. Heroverfor er produktionen i lande som Brasilien, USA, Italien og Frankrig forsvindende lille, men af lokal betydning.
© Mathilde Foto/Søren Lauridsen
Ris. Udplantning af ris på Bali i Indonesien.
Langt størstedelen af høsten forbruges lokalt, og kun få procent indgår i verdenshandelen. Mængderne og leverandørerne varierer fra år til år med de lokale produktions- og markedsforhold; oftest er USA vigtigste eksportør. En stigende, men beskeden del udgøres af specielle kvalitetssorter som basmati- og jasminris.
Risdyrkning blev almindelig i Indien og Kina omkring 3000 f.Kr.; ris blev hurtigt det vigtigste levnedsmiddel for befolkningen i store dele af Asien, og en meget intensiv dyrkning muliggjorde stor befolkningstæthed. Fra Indien og Kina spredte dyrkningen sig med de arabiske erobringer til Spanien og Sicilien, og fra 1400-t. blev Norditalien Europas vigtigste risområde. I 1600-t. indledtes også produktion i Nordamerika.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Viser 3 af 3 billeder
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki