Gaffeltang
Gaffeltang (Furcellaria lumbricalis), savtang (Fucus serratus) og forskellige rødalger ved Kobberhage i marts 2017.
Gaffeltang
Af /Privatfoto.

Gaffeltang er en almindelig, flerårig rødalge i danske farvande.

Faktaboks

Også kendt som

Furcellaria lumbricalis

Den danner 5-20 cm høje, mørkerøde til næsten sorte buske, men kan på lysåbne voksesteder også være lyst gulgrøn. Skuddene er trinde og gaffelgrenede og er fasthæftet til underlaget med korte grene.

Gaffeltang vokser på stenbund i alle danske farvande. Ind mod Østersøen bliver algerne mere spinkle, og ved Bornholm bliver de kun op til 10 cm høje. Gaffeltang kan også vokse i løstliggende bestande, hvor vækstformen er mere uregelmæssig, skuddene korte, og der udvikles sekundære sidegrene.

Formeringen sker om vinteren. De yderste skudspidser bliver tykke. Hos hunlige alger og tetrasporofytter har skudspidserne samme farve som resten af algen, mens de hanlige alger får lyse, gullige skudspidser.

Udnyttelse af gaffeltang

Gaffeltang
Herbarieark med en gaffeltang (Furcellaria lumbricalis), som blev indsamlet ved Hirsholmene i juli 1991. Fra herbariet, Statens Naturhistoriske Museum.
Gaffeltang

Fra cellevæggene af gaffeltang kan der udtrækkes et agarlignende stof, furcellaran eller danagar.

I Danmark begyndte en kommerciel udnyttelse under 2. Verdenskrig, da agar ikke kunne fremskaffes. Udnyttelsen var baseret på en løstvoksende bestand nord for Djursland. Desværre var der ingen overvågning, så den løstliggende bestand blev overhøstet og næsten udryddet. Udnyttelsen dannede grundlag for den nuværende danske algeindustri.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig