Musehale
Myosurus sessilis er en musehale fra det vestlige USA. Den bliver ca. 10 cm høj og blomstrer i marts-maj.
Af /iNaturalist.org.
Licens: CC BY NC 4.0

Musehale er en slægt af enårige rosetplanter i ranunkelfamilien. Der kendes ca. 15 arter, som er udbredt i tempererede dele af det meste af verden, især i Amerika. De regnes ofte til ranunkelslægten.

Faktaboks

Også kendt som

Myosurus

Musehale i Danmark

I Danmark findes en enkelt art, musehale (Myosurus minimus), der vokser på fugtig lerjord, ved stier, i grøftekanter osv. Den er forholdsvis sjælden og i tilbagegang.

Det er en lille plante med en roset af linjeformede blade. Den blomstrer i april-juni med uanseelige, lysegule blomster. Frugten er en flerfoldsfrugt med talrige brune nødder.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig