Bederoer, fællesbetegnelse for rodfrugterne runkelroer, fodersukkerroer og sukkerroer. Bederoer regnes for at være en underart af Beta vulgaris, sukkerroer anses af nogle som en særlig underart, B. v. saccharifera.

Bederoer har en toårig livscyklus. Efter såning af frøet udvikles første år en plante med en stor bladroset (roetop) og et roelegeme (roe). Roen er proteinfattig, men indeholder energirige kulhydrater, bl.a. sukker. Toppen er proteinrig, men planterne dyrkes først og fremmest for roens skyld. Roens ydre farve kan være hvid, gul, lyserød eller rød; langt de fleste sorter af sukkerroer er hvide. Allerede på kimplantestadiet kan det ses, hvilken farve roen vil få, og dette forhold kan udnyttes til undersøgelse af, om et parti frø er sortsægte.

Roen dannes dels ud fra kimstænglen, dels ud fra kimroden. Den del af roen, som stammer fra kimstænglen, har en glat overflade, mens kimrodsdelen har to furer med siderødder. Hos bederoer fattige på tørstof er furerne ikke ret dybe, og en stor del af roen sidder over jordoverfladen. Med stigende tørstofindhold i roen bliver furerne dybere, siderødderne kraftigere og roen mere dybtsiddende.

I andet år sætter bederoer frø. I praktisk frøavl anvendes små roer, der dyrkes særskilt til formålet. Fra de små roers bladroset vokser en høj, stærkt forgrenet, blomsterbærende stængel. Blomsterne sætter kun frø, hvis de bestøves med pollen fra en anden roeplante (fremmedbestøves).

Bederoer synes at have været kendt i Danmark i mere end 200 år. Mulighederne for økonomisk fordelagtig dyrkning kom først, da landbruget sidst i 1800-t. begyndte at forøge mælke- og smørproduktionen; derved opstod behov for planter, der kunne give et stort udbytte af grovfoder. Det kan bl.a. bederoer på velafvandet, velkalket og velgødet jord.

Ved forædling er dyrkningsværdien af bederoer blevet stærkt forbedret og tilpasset mht. dyrkningsteknik og anvendelse. For ca. 200 år siden indeholdt de 10-14% tørstof og 6-8% sukker; nu indeholder fodersukkerroer 17-20% tørstof og 10-12% sukker; i sukkerroer er tørstof- og sukkerindholdet normalt omkring hhv. 23% og 17%, men der findes sukkerroer med over 20% sukker. De giver dog for lavt udbytte og dyrkes ikke i praksis.

Der er udviklet sorter med arvelige anlæg for sterilt pollen og énkimet frø. Efter kontrolleret bestøvning med en udvalgt pollenfertil fadersort kan der på modersorten avles énkimet brugsfrø. Denne type frø bruges i dag af næsten alle danske roedyrkere.

Det er i dag praktisk muligt at fuldmekanisere alle led i dyrkningen af bederoer. For at opnå høje udbytter må der udvises stor omhu i afgrødeplejen, da de i de første 2-3 mdr. efter såning konkurrerer dårligt med ukrudt og ofte angribes af skadedyr. I fodersukkerroer er 65000-70000 jævnt fordelte planter pr. ha tilfredsstillende, men antallet skal helst op på 70000-85000 for sukkerroer.

Udbyttet af fodersukkerroer udtrykkes oftest i afgrødeenheder (a.e.), hvor 1 a.e. = 100 foderenheder (f.e.). Under optimale dyrkningsforhold kan der opnås et udbytte på ca. 190 a.e. af roer og ca. 40 a.e. af toppe. I god praksis kan der høstes 130-140 a.e. af roer og 30-35 a.e. af toppe. Toppen kan gøres langtidsholdbar ved ensilering, mens roerne bedst bruges (opfodres) i løbet af vinteren. Ved meget omhyggelig opbevaring kan roer holde sig nogenlunde friske til hen i maj og er da velegnede som tilskudsfoder til køer på græs. Køer æder overordentlig gerne bederoer og foræder sig, hvis de har adgang dertil. En ko kan tåle at æde op til 50 kg roer om dagen, hvis foderplanen er tilpasset. Også heste og svin æder villigt bederoer.

Sukkerroer dyrkes især på øerne, hvor de første sukkerfabrikker blev opført. Øernes lermuldede jorde og relativt milde klima er gunstigt for dyrkningen, der almindeligvis sker på kontraktbasis. I god praksis avles ofte 8000-9000 kg sukker pr. ha, i særlig gunstige år op til 10.000 kg.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig