Kartoffelskimmel. Svampen overvintrer i kartoffelknolde, og smitte kan derfor kun forekomme ved lægning af syge knolde. Blot én angrebet knold er nok til, at en epidemi kan udvikle sig på en hel mark, så kontrol af læggekartoflerne er af yderste vigtighed. Et angreb viser sig først som grågrønne pletter på stængler og blade, på hvis underside ses hvide skimmelbelægninger. Bekæmpelse skal ske hurtigt, men brug af sprøjtemidler er problematisk, da svampen let udvikler resistens.

.

Kartoffel.

.

Coloradobille.

.

Kartoffel (sygdomme og skadedyr), Kartofler kan angribes af en lang række skadegørere. Den vigtigste svampesygdom er kartoffelskimmel, Phytophthora infestans. Svampen er meget tabsvoldende, da bladene hurtigt visner ved angreb. Rodfiltsvamp, Rhizoctonia solani, angriber bl.a. spirerne, som bliver brune i spidsen; ofte dør spirerne, inden de når jordoverfladen, og undertiden dannes knolde på det nederste af stænglerne, såkaldte luftkartofler.

Forskellige skurvsygdomme kan nedsætte kartoflens kvalitet, og under lagring kan kartofler angribes af fusariumråd og kraterråd, Phoma exigua, som kan være årsag til store lagersvind og viser sig som indsunkne rådpletter på knoldene. Kartoffelbrok er en svampesygdom, som er under offentlig kontrol og bekæmpelse: På knolde, udløbere og den nederste del af stænglerne dannes blomkålslignende svulster.

Sortbensyge, Erwinia carotovora var. atroseptica, er en bakteriesygdom. Angrebne planter visner tidligt, og på den nederste del af stænglerne ses en våd, slimet og mørk forrådnelse. Kartoffelblødråd, Erwinia carotovora var. carotovora, får knoldene til at rådne. Angreb af ringbakteriose, Clavibacter michiganensis subsp. sepedonicus, og brunbakteriose, Ralstonia solanacearum, kan være en hindring for eksport af kartofler, og der er anmeldelsespligt til NaturErhvervstyrelsen ved fund. Ved mere fremskredne angreb kan en pastaagtig, gul hhv. brun bakteriemasse presses ud af angrebne knoldes karstrenge.

Kartofler kan også angribes af mange virussygdomme, hvor de vigtigste er kartoffelvirus Y (rynkesyge) og kartoffelbladrullevirus. Som navnene antyder, bliver bladene rynkede eller ruller sammen ved angreb. Overførsel af virus fra syge til sunde planter sker ved bladlus. Knoldudbyttet nedsættes voldsomt ved angreb. Virussygdommene ringrust (rattlevirus) og mop-top (mop-top-virus) er årsag til rustfarvede prik-, bue- eller ringformede misfarvninger indvendigt i knoldene, hvilket nedsætter kvaliteten.

Af vigtige skadedyr kan nævnes kartoffelcystenematoder, Globodera rostochiensis og G. pallida også kaldet kartoffelål, som opformerer sig ved hyppig dyrkning af kartofler, se også rundorme. Rodsystemet bliver stærkt forgrenet, og væksten hæmmes med et lille knoldudbytte som resultat. Forskellige tægearter kan suge på bladene og hæmme væksten, ligesom ageruglens larver til tider kan gnave i knoldene. Visse år findes enkelte eksemplarer af den yderst skadevoldende coloradobille i danske kartoffelmarker, arten er karantæneskadegører i læggekartofler.

Læs mere om kartofler.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig