vrietorn, (1. led muligvis omdannet af ældre da. virn, beslægtet med værn og sigtende til, at træet har været anvendt til at afværge ondt, eller omdannet af væge sigtende til, at basttaverne har været anvendt til lysevæger), Rhamnus, slægt af buske og små træer i vrietornfamilien med 125 arter udbredt over hele den nordlige halvkugle; udbredelsen sydpå i Amerika når Brasilien og i Afrika helt til Sydafrika. Bladene er modsatte eller spredte. Frugten er ofte en blåsort stenfrugt.
I Danmark findes vrietorn (korsved, Rhamnus cathartica), der har firetallige, delvis særkønnede blomster, og tørstetræ (R. frangula) med femtallige, tvekønnede blomster. Vrietorn er en busk eller et lille træ med delvis modsatte blade og grentorne. Det vokser langs skovbryn og i hegn i det meste af landet, men er sjælden i Vestjylland og NØ-Sjælland.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki