mistelten

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

  1. Symbolik
  2. Billeder (1)
  3. Filer (1)
Mistelten.

© Colourbox

Mistelten.

/files/19925/=ud_a_71059.mp3?revision=1

mistelten, Viscum, slægt i misteltenfamilien, der ifølge den nyeste forskning regnes for at være en del af sandelfamilien, Santalaceae. Slægten rummer ca. 100 arter i den gamle verdens troper og varmt tempererede egne, heriblandt alm. mistelten, Viscum album, der forekommer enkelte steder i Danmark. Arterne ligner hinanden og har grønne, gaffelgrenede skudsystemer med små kvaste af enkønnede, gulgrønne blomster i forgreningerne; sidegrenene støttes af et par stedsegrønne, læderagtige blade. Alle arterne er epifytiske halvsnyltere. Misteltenplanterne er så afhængige af værtstræerne, at de dør sammen med de grene, de snylter på.

Ordet mistelten kommer af oldn. mistilteinn, 1. led plantenavnet mistel, afledt af mist 'gødning', måske pga. bærrenes lugt, 2. led ten i bet. 'spire, skud'.

De to typer særkønnede blomster ligner overfladisk hinanden, men hanblomsternes fire støvknapper er helt sammenvokset med blosterbladene, opdelt i talrige rum og åbner sig med porer; hunblomsterne er oversædige med kort griffel og støvfang. Frugten er et bær med klæbrigt kød, der fæstner frøet til et nyt værtstræs bark; spredningen foregår ved hjælp af fugle.

I Danmark, Norge og Sverige er misteltenen nu sjælden, men den var udbredt i Ældre Lindetid (7000-3900 f.Kr.). I Sydengland, Mellem- og Sydeuropa er mistelten almindelig.

Symbolik

I nordisk mytologi er mistelten den plante, Odins hustru, Frigg, glemte, da hun tog alt levende i ed på, at intet ville skade hendes søn Balder. I sit værk om frugtbarhedskult, The Golden Bough: A Study in Magic and Religion (1911-15), tildelte J.G. Frazer misteltenen en særlig rolle; den er måske den gyldne gren, hvormed Æneas i Vergils Æneiden åbner døren til dødsriget. Juleskikken at hænge misteltenen op i en dør og dermed give enhver mand, der antræffer en kvinde under den, lov til at kysse hende, er kommet til Danmark fra England i slutningen af 1800-t. I engelsk tradition stammer den formentlig fra engang i 1700-t., da man sværmede for den keltiske fortid, hvor misteltenen tildeltes en væsentlig rolle, bl.a. i druidekulten.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel		    Find bøger
på bogpriser.dk		    Studiebøger
på pensum.dk		    E-bøger i
Bøger app

 

Mest læste artikler

  1. Trochodendrales
  2. Gunnerales
  3. Canellales
  4. Austrobaileyales
  5. Dioscoreales
  6. Peberordenen (Piperales)
  7. Magnolieordenen (Magnoliales)
  8. Skruepalmeordenen (Pandanales)
  9. Åkandeordenen (Nymphaeales)
  10. Buksbomordenen (Buxales)

Tags

Rediger tags
Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Filer

FilTilføjet af 
 ud_a_71059.mp3 (7.32 kB)

Ingen beskrivelse

Admin

01/02/2009

    Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

    Nyhedsbrev

    Redigering

    Om artiklen

    Seneste forfatter
    Redaktionen
    07/06/2010
    Ekspert
    KIC
    Oprindelige forfattere
    EKMa
    01/02/2009
    IbFri
    01/02/2009
    LSer
    01/02/2009
    © Denne artikel må du ...
    Læs mere om mistelten
    mistelten
    snyltende busk med grønne gaffelgrenede grene ...Artikel i Nordisk Mytologi
    mistelten
    den stedsegrønne snylteplante har flere centrale sym ...Artikel i Symbolleksikon

    Emnetræ

    © Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki