• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

mistelten

Oprindelige forfattere EKMa, IbFri og LSer Seneste forfatter Redaktionen

Mistelten.

Mistelten.

/@api/deki/files/19925/=ud_a_71059.mp3?revision=1

mistelten, Viscum, slægt i misteltenfamilien, der ifølge den nyeste forskning regnes for at være en del af sandelfamilien, Santalaceae.

Slægten rummer ca. 100 arter i den gamle verdens troper og varmt tempererede egne, heriblandt alm. mistelten, Viscum album, der forekommer enkelte steder i Danmark. Arterne ligner hinanden og har grønne, gaffelgrenede skudsystemer med små kvaste af enkønnede, gulgrønne blomster i forgreningerne; sidegrenene støttes af et par stedsegrønne, læderagtige blade. Alle arterne er epifytiske halvsnyltere. Misteltenplanterne er så afhængige af værtstræerne, at de dør sammen med de grene, de snylter på.

Ordet mistelten kommer af oldnordisk mistilteinn, 1. led plantenavnet mistel, afledt af mist 'gødning', måske pga. bærrenes lugt, 2. led ten i betydningen 'spire, skud'.

De to typer særkønnede blomster ligner overfladisk hinanden, men hanblomsternes fire støvknapper er helt sammenvokset med blosterbladene, opdelt i talrige rum og åbner sig med porer; hunblomsterne er oversædige med kort griffel og støvfang. Frugten er et bær med klæbrigt kød, der fæstner frøet til et nyt værtstræs bark; spredningen foregår ved hjælp af fugle.

I Danmark, Norge og Sverige er misteltenen nu sjælden, men den var udbredt i Ældre Lindetid (7000-3900 f.Kr.). I Sydengland, Mellem- og Sydeuropa er mistelten almindelig.

Symbolik

I nordisk mytologi er mistelten den plante, Odins hustru, Frigg, glemte, da hun tog alt levende i ed på, at intet ville skade hendes søn Balder. I sit værk om frugtbarhedskult, The Golden Bough: A Study in Magic and Religion (1911-15), tildelte J.G. Frazer misteltenen en særlig rolle; den er måske den gyldne gren, hvormed Æneas i Vergils Æneiden åbner døren til dødsriget.

Juleskikken at hænge misteltenen op i en dør og dermed give enhver mand, der antræffer en kvinde under den, lov til at kysse hende, er kommet til Danmark fra England i slutningen af 1800-t. I engelsk tradition stammer den formentlig fra engang i 1700-t., da man sværmede for den keltiske fortid, hvor misteltenen tildeltes en væsentlig rolle, bl.a. i druidekulten.