Trehage
Strandtrehage (Triglochin maritima) med blomsterstand.
Af /Wikimedia Commons.
Licens: CC BY SA 3.0

Trehage er en slægt af tuedannende planter i trehagefamilien. Der kendes ca. 26 arter, som er vidt udbredt i tempererede og kolde egne på den nordlige og sydlige halvkugle.

Faktaboks

Også kendt som

Triglochin

Det er oprette planter med grundstillede, linjeformede og kødede blade. Blomsterstanden er klaseformet på et kort skaft. De vindbestøvede blomster har seks uanseelige, grønne blosterblade. Frugten er en spaltefrugt.

I Danmark findes to arter: kærtrehage (Triglochin palustris) og strandtrehage (T. maritima), som vokser på hhv. fugtige enge og strandenge.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig