Skovtulipan, Tulipa sylvestris, løgvækst i liljefamilien med to underarter. Tulipa sylvestris ssp. sylvestris stammer fra Sydeuropa og er forvildet i Midt- og Nordeuropa, bl.a. i Danmark. Den vokser på enge og i åbne skove. Tulipa s. ssp. australis er hjemmehørende i Sydeuropa, Nordafrika, Kaukasus og det nordlige Iran, hvor den vokser på stepper og bjergskråninger. Begge har gule blomster og dyrkes som prydplanter.