hussvamp

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Hussvamp. Svampeskader forårsaget af ægte hussvamp kendes på de karakteristiske hvide tråde i hulrummet i bjælkelag, i en facade eller på lofter. Den ægte hussvamp ødelægger alt træværk, og den er meget svær at bekæmpe, bl.a. fordi den henter vand fra fugtige steder langt fra det sted, hvor den konstateres.

hussvamp, Serpula, slægt af tømmersvampe. Ægte hussvamp, Serpula lacrymans, gør stor skade især i ældre bygninger. Den angriber og nedbryder fugtige, indelukkede trækonstruktioner og kan brede sig gennem flere etager via murværk. Frugtlegemet har form som en pandekage eller som taglagte konsoller. Det har en brun, knudret og foldet midte og en hvid, vatagtig rand. Ved bevægelser i luften frigøres et stort antal brune sporer fra frugtlegemet. På fugtigt træværk kan sporerne spire og danne et nyt svampeangreb. Vand og næringsstoffer transporteres gennem murværket i strenge dannet af svampens mycelium.

Skader forårsaget af ægte hussvamp kan forebygges ved gode konstruktioner, der holdes tørre. Ved reparation af skader udskiftes angrebet træværk, og murværk behandles med et godkendt bekæmpelsesmiddel mod svamp. Bekæmpelse kan også ske ved varmebehandling. En effektiv bekæmpelse og reparation af skadede konstruktioner kræver rådgivning fra en specialist, som kan identificere trænedbrydende svampe og bestemme omfanget af angrebet. En rest levende svamp i træ eller murværk kan nemlig udvikle sig til et nyt angreb.

Ægte hussvamp kendes ikke fra naturen i Europa, men er i nyere tid fundet i Himalayas bjerge. Tyndkødet hussvamp, S. himantioides, ligner ægte hussvamp, men er mere sjælden i bygninger; den er udbredt i Europa og findes både i naturen på dødt træ og i bygninger. Se tømmersvampe, varmebehandling.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Hussvamp. Svampeskader forårsaget af ægte hussvamp kendes på de karakteristiske hvide tråde i hulrummet i bjælkelag, i en facade eller på lofter. Den ægte hussvamp ødelægger alt træværk, og den er meget svær at bekæmpe, bl.a. fordi den henter vand fra fugtige steder langt fra det sted, hvor den konstateres.

Viser 1 af 1 billeder

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
14/10/2010
Oprindelig forfatter
APKo
31/01/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki