hussvamp

© Børge Lorentzen

Hussvamp. Svampeskader forårsaget af ægte hussvamp kendes på de karakteristiske hvide tråde i hulrummet i bjælkelag, i en facade eller på lofter. Den ægte hussvamp ødelægger alt træværk, og den er meget svær at bekæmpe, bl.a. fordi den henter vand fra fugtige steder langt fra det sted, hvor den konstateres.

hussvamp, Serpula, slægt af tømmersvampe. Ægte hussvamp, Serpula lacrymans, gør stor skade især i ældre bygninger. Den angriber og nedbryder fugtige, indelukkede trækonstruktioner og kan brede sig gennem flere etager via murværk. Frugtlegemet har form som en pandekage eller som taglagte konsoller. Det har en brun, knudret og foldet midte og en hvid, vatagtig rand. Ved bevægelser i luften frigøres et stort antal brune sporer fra frugtlegemet. På fugtigt træværk kan sporerne spire og danne et nyt svampeangreb. Vand og næringsstoffer transporteres gennem murværket i strenge dannet af svampens mycelium.

Skader forårsaget af ægte hussvamp kan forebygges ved gode konstruktioner, der holdes tørre. Ved reparation af skader udskiftes angrebet træværk, og murværk behandles med et godkendt bekæmpelsesmiddel mod svamp. Bekæmpelse kan også ske ved varmebehandling. En effektiv bekæmpelse og reparation af skadede konstruktioner kræver rådgivning fra en specialist, som kan identificere trænedbrydende svampe og bestemme omfanget af angrebet. En rest levende svamp i træ eller murværk kan nemlig udvikle sig til et nyt angreb.

Ægte hussvamp kendes ikke fra naturen i Europa, men er i nyere tid fundet i Himalayas bjerge. Tyndkødet hussvamp, S. himantioides, ligner ægte hussvamp, men er mere sjælden i bygninger; den er udbredt i Europa og findes både i naturen på dødt træ og i bygninger. Se tømmersvampe, varmebehandling.