Tømmersvampe, svampe, der kan nedbryde gavntræ; de fleste tilhører gruppen stilksporesvampe. Bortset fra ægte hussvamp, Serpula lacrymans, findes alle tømmersvampe i den danske natur, fx gul tømmersvamp, Coniophora puteana, hvide tømmersvampe, Antrodia, korkhatte, Gloephyllum, og mastesvamp, Physisporinus vitreus. Nogle tømmersvampe nedbryder træets cellulose, så det bliver omdannet til brunmuld: Det bliver rødbrunt misfarvet og sprækker på kryds og tværs i større eller mindre terninger, og konsistensen er sprød. Andre tømmersvampe nedbryder både cellulose og lignin og omdanner derved træet til hvidmuld: Træet beholder her sin oprindelige farve og bliver blødt og trevlet.

Tømmersvampene nedbryder både levende og dødt træ. Når træ anvendes i byggeri, kan det allerede være angrebet af svampe fra skoven. Svampe kan fx have smittet det levende træ gennem sår i barken eller via roden, dvs. at de lever som parasitter. Træet kan også angribes, når det er fældet og ligger i skoven eller på tømmerpladsen.

Angreb på tømmer

Hvis træ bliver opfugtet, kan det blive angrebet af tømmersvampe via luftbårne sporer. Træfugtigheden skal være over 20%, for at svampesporerne kan spire. Når svampe har etableret sig, skal træfugtigheden være under 15%, for at svampeangrebet går helt i stå og med tiden dør ud. Tømmersvampe kan dog gå i dvale i lang tid og vokse videre, når forholdene igen er passende.

Tømmersvampe kan forårsage stor skade på trækonstruktioner; enkelte som fx hussvamp kan endog vokse ind i murværk og brede sig fra den ene etage til den anden, hvilket gør denne svamp særlig farlig. I Danmark er der tradition for at tegne en svampe- og insektskadeforsikring på fast ejendom. Skader, der opstår relativt hurtigt og er forårsaget af egentlige tømmersvampe, vil ofte være dækket af en svampeforsikring. Det er dog vigtigt, at skadeårsagen ikke kan tilskrives mangler i konstruktion eller vedligehold, forårsaget af forsikringstager selv.

Forebyggelse og bekæmpelse

Angreb af tømmersvampe kan forebygges ved at anvende gode, sunde træmaterialer i konstruktioner, hvor der er sørget for, at træet kan bevares tørt under alle klimaforhold, og omkring bygningens installationer. Træ har forskellig naturlig varighed, fx er teak, forskellige former for ceder, thuja, kapur og kerneved af eg særlig modstandsdygtigt, mens ved af andre træarter kan imprægneres. Skader forårsaget af tømmersvampe kan repareres, og angrebene bekæmpes, men det skal ske under faglig bistand.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig