Blackwood, (eng. 'sort træ'), flere mørke træarter. De vigtigste er afrikansk blackwood, Dalbergia melanoxylon, og australsk blackwood, Acasia melanoxylon.

Førstnævnte er vidt udbredt i de tørre, tropiske dele af Afrika og er ofte kun små træer. Dens ved er meget tungt og hårdt, mørkebrunt til sort og med fin tekstur, og den er en af de bedste træarter til drejerarbejder og træskæring. Den anvendes bl.a. til træblæseinstrumenter og knivskæfter; Makondeskulpturer er lavet af denne træart.

Australsk blackwood er gyldenbrunt og knap så tungt som den afrikanske og anvendes bl.a. til møbler og indendørs snedkerarbejder.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig