kål

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Kål. Til venstre grønkål, til højre rosenkål.

Kål. Til venstre grønkål, til højre rosenkål.

kål, Brassica oleracea, havekål, plante i korsblomstfamilien. Kål dyrkes som foder- og grøntsagsplante i talrige kulturformer, der kan inddeles efter, hvilken del af planten der høstes, og hvordan denne er udformet. I Danmark udgjorde kålarealet i 1996 1432 ha.

Stamformen til havekål er muligvis Brassica sylvestris, vildkål, som vokser på klippekyster i Vesteuropa, fra Sydengland, Frankrig, Spanien og Portugal østpå til Italien. Det er en to- eller flerårig, op til 3 m høj, glat, delvis forgrenet urt, der ofte er noget forveddet ved basis.

Ordet kål kommer via oldsaksisk koli fra latin caulis 'stilk, stængel, kålstok'.
Rødkål.

Rødkål.

De sukkulente, blåduggede blade er dybt delte ved basis, mens stængelbladene er hele, mere eller mindre lancetformede. Blomsterne er bleggule. Frugterne er 4-9 cm lange og 2-5 mm brede skulper med et kort, kegleformet næb.

Botanisk er systematikken uafklaret, og i nordiske floraværker betegner kål ofte slægten Brassica.

Arter og varieteter af havekål
1-4 er eksempler på dyrkede varieteter af Brassica oleracea, havekål. 5 er andre arter, underarter og varieteter af Brassica.
1. convar. acephala, planter med reduceret forgreningstendens og spiselig stængelknold (knudekål, fodermarvkål) og/eller spiselige endestillede bladrosetter på høj stok (grønkål, pyntekål og fodermarvkål):
var. sabellica grønkål
var. medullosa fodermarvkål
var. gongylodes knudekål
var. crispa pyntekål*
2. convar. capitata, planter der danner et mere eller mindre kompakt endestillet hoved opbygget af talrige spiselige blade med lille bladafstand:
var. sabauda savoykål
var. alba hvidkål
var. rubra rødkål
var. conica spidskål
3. convar. botrytis, planter med kort vegetativ ungdomsfase og med endestillede, evt. sidestillede (broccoli), tætte hoveder dannet af forgrenede, spiselige stængler og blomsteranlæg (broccoli) eller deformerede blomsteranlæg (blomkål):
var. botrytis blomkål
var. italica broccoli
4. convar. oleracea, planter med kraftige, ugrenede stængler og korte sideskud, der danner et tæt hoved af spiselige blade:
var. gemmifera rosenkål
5. eksempler på andre arter og varieteter af Brassica:
Brassica campestris ssp. campestris agerkål
Brassica campestris ssp. rapifera turnips
Brassica napus var. napobrassica kålroe
Brassica napus var. napus raps
Brassica nigra sort sennep
Brassica rapa ssp. chinensis pak-tsoi
Brassica rapa ssp. pekinensis kinakål
Brassica rapa ssp. rapa majroe
*pyntekål dyrkes som sommer/efterårsprydplante i haven eller som potteplante.
Note: convar. betegner en gruppe af varieteter; det fulde navn for grønkål er derfor Brassica oleracea convar. acephala var. sabellica. Betegnelsen varietet (var.) erstatter ofte underart (ssp.) og omvendt, fx raps. Hvidkål, rødkål og spidskål betegnes undertiden som former, fx hvidkål, forma alba.

Gastronomi

Kål anvendes kogt, stegt, stuvet, farseret og marineret, i dag tillige rå i diverse råkostretter.

Spidskål.

Spidskål.

Kål er den ældste kendte grøntsag og har været anvendt siden oldtiden; grønkål var i Nord- og Vesteuropa samt i Portugal basisfødemiddel. I løbet af 1600-t. vandt hovedkål frem, først hvidkål, senere rødkål. I samme tidsrum fik blomkål og savoykål en vis betydning i de finere køkkener. Rosenkål blev udviklet i Belgien i årtierne omkring 1800, men den fik først nogen udbredelse ca. 100 år senere.

Blomkål.

Blomkål.

Fra slutningen af 1800-t. øgedes udbuddet af kål, og kålretter, fortrinsvis mælkestuvede, blev udbredt som dagligmad. I finere køkkener kom kål først til at spille en væsentlig rolle med nouvelle cuisine, der især tog spidskål og savoykål til sig. I slutningen af 1900-t. lanceredes nye slags kål, således broccoli og kinakål.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Filer

FilTilføjet af 
[+387277.801.svg (295.67 kB)

Kål. 1 Savoykål, 2 rødkål, 3 blomkål, 4 grønkål og 5 rosenkål.

Admin

05/02/2009

[+390554.801.svg (5.97 kB)

Kål. I 1996-97 producerede erhvervsjordbruget i Danmark 1 mio. hkg kål på lidt mere end 1400 ha. Der var store forskelle på udbyttet fra amt til amt, fx 747 hkg/ha af efterårs- og vinterhvidkål i Fyns Amt og 203 hkg/ha i Viborg Amt.

Admin

05/02/2009

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 2 forfattere
MHansen
17/03/2013
Redaktionen
13/02/2013
Oprindelige forfattere
Boyh
31/01/2009
KL
31/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki