ingefær

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Ingefær set på et marked i Bangkok, 2008. Foto Bodil Hammer

Ingefær set på et marked i Bangkok, 2008. Foto Bodil Hammer

ingefær, Zingiber, planteslægt i ingefærfamilien, der omfatter ca. 130 arter udbredt over hele tropisk Asien. Det er store, tropiske urter med en kraftig, flerårig jordstængel, der indeholder celler med aromatiske stoffer. Bladene er toradede og oftest glatte. De gule, røde eller purpurfarvede blomster sidder i en tæt stand omgivet af tætsluttende højblade, der hver støtter en blomst. 

Ordet ingefær kommer af nty. ingever, via lat. gingiber, zingiber fra gr. zingiberi, af indisk opr.

Flere arter af slægten finder anvendelse lokalt som krydderi og lægemiddel, fx Zingiber mioga i Japan, men det kendte ingefærkrydderi stammer fra de tørrede jordstængler af Z. officinale.

Ingefær. Rhizom med blad- og blomsterbærende skud. Nederst tv. blomst med det lille, hvidlige bæger, kronen med tre flige og en læbe (ses også øverst th.) af omdannede støvbærere. Den enlige støvknap (ses også nederst th.) har et vedhæng i spidsen, der minder om et horn. Griflen er trådfin (øverst tv.) og har ved basis to honningkirtler, der ligger i en fure i støvbæreren, således at støvfanget bliver placeret oven over støvknappen, hvilket har bestøvningsbiologisk betydning.

Det har været brugt medicinsk som bl.a. mavemiddel og anvendes syltet i marmelade, kager, ingefærøl ("gingerbeer") mv. Planten dyrkes kommercielt i flere tropiske områder.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Ingefær set på et marked i Bangkok, 2008. Foto Bodil Hammer

© Dette billede må du ...

Ingefær. Rhizom med blad- og blomsterbærende skud. Nederst tv. blomst med det lille, hvidlige bæger, kronen med tre flige og en læbe (ses også øverst th.) af omdannede støvbærere. Den enlige støvknap (ses også nederst th.) har et vedhæng i spidsen, der minder om et horn. Griflen er trådfin (øverst tv.) og har ved basis to honningkirtler, der ligger i en fure i støvbæreren, således at støvfanget bliver placeret oven over støvknappen, hvilket har bestøvningsbiologisk betydning.

Viser 2 af 2 billeder

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Redaktionen
25/04/2010
busler
03/10/2009
Redaktionen
05/02/2009
Oprindelig forfatter
KL
31/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki