mimicry

© Bent Johnsen

Mimicry. Ophrys insectifera-blomstens læbe kan overfladisk minde om en hveps, og øverst sidder to sammenrullede kronblade, der ligner et par følehorn. Bestøvningen varetages af hanner af gravehvepsen Argogorytes mystaceus, som tiltrækkes af duftstoffer fra blomsten, der har samme kemiske sammensætning som dem, hvepsehunnerne udsender.

mimicry, (eng., af mimic 'efterligne', se mimik), en arts efterligning af en eller flere andre arters bygningstræk, farvetegning og undertiden adfærd og duftstoffer. Betegnelsen benyttes hyppigst om systemer, hvor modellerne er giftige eller på anden måde farlige: Ugiftige arter opnår en vis beskyttelse mod rovdyr, der har lært at genkende og undgå de giftige arter (Bates' mimicry, efter H.W. Bates), og giftige arter opnår indbyrdes, at rovdyr hurtigere lærer at genkende dem, end hvis de giftige arter skulle indlæres hver for sig (Müllers mimicry, efter den tyske zoolog Fritz Müller, 1821-97).

Mange stikkende hvepse og gedehamse er fx sort- og hvidstribede (Müllers mimicry), og sommerfuglegruppen glassværmere, mange svirrefluer og visse træbukke (biller) er farvede ligeså (Bates' mimicry). Både modeller og efterlignere bærer ofte røde, gule og sorte advarselsfarver.

Mimicry kan også betegne fx en plantes efterligning af andre planters blomster, så bestøvere lettere genkender dem. Hos mange orkidéer ligner blomsterne insekthunner (både form, farve og duft), hvilket fungerer som lokkemad for parringsvillige hanner, der bestøver planten.