mimicry

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Mimicry. Ophrys insectifera-blomstens læbe kan overfladisk minde om en hveps, og øverst sidder to sammenrullede kronblade, der ligner et par følehorn. Bestøvningen varetages af hanner af gravehvepsen Argogorytes mystaceus, som tiltrækkes af duftstoffer fra blomsten, der har samme kemiske sammensætning som dem, hvepsehunnerne udsender.

mimicry, (eng., af mimic 'efterligne', se mimik), en arts efterligning af en eller flere andre arters bygningstræk, farvetegning og undertiden adfærd og duftstoffer. Betegnelsen benyttes hyppigst om systemer, hvor modellerne er giftige eller på anden måde farlige: Ugiftige arter opnår en vis beskyttelse mod rovdyr, der har lært at genkende og undgå de giftige arter (Bates' mimicry, efter H.W. Bates), og giftige arter opnår indbyrdes, at rovdyr hurtigere lærer at genkende dem, end hvis de giftige arter skulle indlæres hver for sig (Müllers mimicry, efter den tyske zoolog Fritz Müller, 1821-97).

Mange stikkende hvepse og gedehamse er fx sort- og hvidstribede (Müllers mimicry), og sommerfuglegruppen glassværmere, mange svirrefluer og visse træbukke (biller) er farvede ligeså (Bates' mimicry). Både modeller og efterlignere bærer ofte røde, gule og sorte advarselsfarver.

Mimicry kan også betegne fx en plantes efterligning af andre planters blomster, så bestøvere lettere genkender dem. Hos mange orkidéer ligner blomsterne insekthunner (både form, farve og duft), hvilket fungerer som lokkemad for parringsvillige hanner, der bestøver planten.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Mimicry. Ophrys insectifera-blomstens læbe kan overfladisk minde om en hveps, og øverst sidder to sammenrullede kronblade, der ligner et par følehorn. Bestøvningen varetages af hanner af gravehvepsen Argogorytes mystaceus, som tiltrækkes af duftstoffer fra blomsten, der har samme kemiske sammensætning som dem, hvepsehunnerne udsender.

Viser 1 af 1 billeder

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
13/05/2009
Ekspert
JTHø
Oprindelig forfatter
JøMad
01/02/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki