Især under arbejdet med den menneskelige arvemasse har man forfinet og nyudviklet teknikker, der øger hastigheden af analysen. Man har således opnået betragtelige fremskridt mht. automatiseringen af den maskinelle aflæsning af baserækkefølgen i DNA, og man har udviklet særlige reference-genbiblioteker, fx YAC (kunstige gærkromosomer). Håndteringen af de uhyre store datamængder har stillet store krav til fx analyse- og søgeredskaber, bl.a. udviklingen af parallelcomputere med stærkt øget regnekraft; se også bioinformatik.
Til brug for fx sygdomsdiagnosticering og -behandling har man på basis af genomkortene konstrueret genchips, der letter analysen betydeligt.
Læs mere om genomet.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki