krydsninger

krydsninger, parringer (hos planter bestøvninger) mellem individer, som er genetisk forskellige, fx af forskellig art, varietet, race eller fra forskellige genetiske linjer eller stammer. Afkommet kaldes ofte også krydsninger eller hybrider.

Krydsning af individer fra hver sin rentavlende (rene) linje betegnes parentalkrydsning (P) og afkommet 1. filialgeneration (F1). Afkommet af en F1-krydsning betegnes 2. filialgeneration (F2) etc.

Ved krydsningsanalyser kan man bl.a. klarlægge arvegangen for enkelte gener, sådan som fx Gregor Mendel gjorde det i sine forsøg med haveært, ud fra hvilke han formulerede sine arvelove, se gen og genetik. Til sådanne undersøgelser spiller analysekrydsninger eller tilbagekrydsninger en særlig stor rolle: Ved at krydse et F1-individ med et forældreindivid bærende recessive alleller af de undersøgte gener kan udspaltningsforholdet undersøges. Er dette forskelligt fra 1:1, kan der fx være tale om særlige forhold i forbindelse med kønscelledannelsen eller tidlig død af de dannede zygoter. Ved trepunktsanalyser af krydsninger, dvs. analyser af tre geners udspaltninger afhængigt af overkrydsningsfrekvensen, kan gen-locis placering i arvemassen kortlægges, se kobling og locus.

Krydsningsanalyser indgår som et vigtigt redskab i fx avl med dyr og planteforædling. Undertiden, fx i kvægavl og gartneri, benyttes F1-individer eller -frø pga. disses ofte høje levedygtighed og produktivitet.