Molekylærgenetik, genetisk disciplin inden for biologien, som beskæftiger sig med arvemassens (genomets) opbygning og organisering (i gener og kromosomer) og den heraf følgende regulering af organismens og cellernes biokemiske processer.

Som selvstændig disciplin dateres molekylærgenetikkens begyndelse til beskrivelsen af DNA's struktur, offentliggjort af Francis Crick og James D. Watson i 1953, men metodisk er den især formet af de moderne biokemiske og genetiske teknikker, som er udviklet siden 1960'erne, fx elektroforese og PCR; se også DNA og DNA-analyse samt genetik, epigenetik, human genom-projektet og molekylærbiologi.

Molekylærgenetikken har spillet en stor rolle for biologiske discipliner som fx taksonomi og evolutionsbiologi (til slægtskabsanalyser vha. DNA) og cellebiologi samt for det lægevidenskabelige studie af genetiske sygdomme, fx i forbindelse med analysen af de ansvarlige gen- og kromosommutationer (se mutation). Molekylærgenetiske teknikker anvendes i antropologien til at belyse forhistoriske menneskevandringer (se Eva-hypotesen), ligesom DNA-analyser kan ligge til grund for identifikation af personer, fx vha. det genetiske fingeraftryk, DNA-profilen. Således blev de jordiske rester af kejser Nikolaj 2. endegyldigt identificeret i 1996 vha. DNA-analyse.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig