race

© efter: Ridley, Mark: Evolution, 1993

Race. I Nordeuropa, bl.a. Danmark, lever sildemåge (Larus fuscus, med mørk ryg og gule ben) og sølvmåge (L. argentatus, med lys grå ryg og lyserøde ben) side om side som to let genkendelige arter. Sølvmågen findes udbredt vestover som racer, der mindre og mindre ligner den europæiske; i det østligste Sibirien har racen vegasølvmåge fx mørk ryg og næsten gule ben. Et sted i det centrale Sibirien går en grænse mellem sølvmågens og sildemågens udbredelse; racerne vest herfor bliver regnet til arten sildemåge. Sølv- og sildemåge udgør en såkaldt ringart: Mellem tætliggende bestande er der kun små forskelle, og de regnes blot for racer, men hvor enderne af det langstrakte udbredelsesområde mødes, er de overlappende typer så forskellige, at de betragtes som arter. Hvor man i praksis trækker grænsen mellem de to arter, er et spørgsmål om smag og behag.

race, (via eng. eller fr. af ital. razza, af omstridt opr.), gruppe af individer, som afviger fra resten af artens medlemmer i en række arvelige karakterer, og som ofte har sin egen geografiske udbredelse (geografiske racer). Før opdagelsen af den mendelske genetik (se gen og genetik) var det den fremherskende opfattelse, at racer var uforanderlige, måske gudskabte enheder, som var kvalitativt forskellige fra resten af arten. Moderne evolutionsforskning har gjort det klart, at en race er en del af artens samlede genpulje; en underpopulation, som blot adskiller sig ved, at dens andel af genpuljen afviger mere eller mindre, fx med anden hyppighed af forskellige genudgaver (alleller). Det er således de samme gener, der går igen i de forskellige racer inden for en art, de varierer blot i hyppighed.

Hos mange dyr og planter opretholdes klare raceforskelle som en konsekvens af, at gener kun i mindre grad overføres mellem racerne (ved parringer og bestøvninger), hvorved opblandingen af gener er ringe. Hos nogle arter har den genetiske variation inden for en race vist sig at være større end variationen mellem forskellige racer; det gælder således mennesket, og brugen af racebegrebet hviler således på et spinkelt grundlag, se fx menneskeracer. Se også art.