Nikolaj Vavilov, 1887-1943, russisk botaniker og genetiker, bl.a. professor i botanik ved universitetet i Saratov 1917-21 og leder af instituttet for arvelighedsforskning ved det sovjetiske akademi i Moskva 1930-40. 1916-37 deltog han i talrige botaniske ekspeditioner til flere verdensdele og samlede et stort herbarium, der omfattede 50.000 arter af vilde planter og 31.000 former af hvede. Indsamlingerne bekræftede hans teori om, at kulturplanterne var opstået, hvor de vilde former havde opnået den optimale tilpasning. Konklusionerne er samlet på engelsk i værket The Origin, Variation, Immunity and Breeding of Cultivated Plants (1951). Vavilov ville ikke acceptere den magtfulde Trofin Lysenkos teorier om, at planters fysiologiske tilpasninger til vækstbetingelserne kunne nedarves, og han blev derfor arresteret i 1940 og deporteret til Sibirien, hvor han døde.