Græsmarksdyrkning, dyrkning af marker med græs eller kløvergræs inden for rammerne af et sædskifte. Græsmarker forekom ikke i dansk landbrug før hen mod midten af 1700-t., men fik stor udbredelse i løbet af 1800-t. I 1940 var arealet med græsmarker ca. 730.000 ha svarende til godt 22% af landbrugsarealet. Siden da er arealet formindsket og er i 1995 ca. 230.000 ha, dvs. kun ca. 8% af hele landbrugsarealet. Inden for de sidste 20-30 år er der sket en væsentlig intensivering af dyrkningen og udnyttelsen af græsmarksafgrøder. Omkring 10.000 foderenheder kan avles pr. ha, men sådanne udbytter opnås kun på marker med en tæt plantebestand og ved god driftsledelse. Det er også en forudsætning, at græsmarkerne vandes, hvis der ikke falder tilstrækkelig med regn i vækstperioden, og det gør der sjældent.

På ensartet jord kan der opnås et stort udbytte ved dyrkning af én kraftigtvoksende græsart i ét brugsår. Danske marker er imidlertid ofte ret uensartede i bonitet, herunder evne til at stille vand til rådighed for planterne, og skal en græsmark udnyttes i mere end ét brugsår, kan en tæt plantebestand lettere opretholdes ved dyrkning af flere græsarter i blanding. Dette beror på, at nogle arter bedre end andre er i stand til fx at vokse på tørre eller på fugtige jorde, at tåle høst (slæt) eller afgræsning, at overleve hårde vintre eller at give et stort udbytte af høj kvalitet. Nogle græsarter er hårde i konkurrencen om vokseplads, mens andre er tolerante; ingen græsart besidder alle de egenskaber, der kan ønskes at være til stede i en græsmark.

Dyrkes græs i renbestand, skal der bruges meget kvælstofgødning for at få et tilfredsstillende udbytte af god kvalitet. Dyrkes i stedet kløvergræs ved at lade rødkløver og/eller hvidkløver indgå i blandingen, kan der spares kvælstofgødning (se bælgplanter). Kløvergræs har desuden en bedre foderkvalitet end rent græs. En stigning i kløverindholdet fra 10 til 30% kan forventes at modsvare en besparelse på 40 kg kvælstof pr. ha. Hertil kommer, at der efter ompløjning af en kløvergræsmark efterlades kvælstof, der kan dække en del af den følgende afgrødes behov for dette næringsstof.

De fleste af de frøblandinger, der udsås af danske landmænd, er sammensat efter forslag udarbejdet af Statens Planteavlsforsøg og Landbrugets Rådgivningscenter. Forslagene revideres jævnlig. For få år siden tog alle blandinger sigte på køers forsyning med græs, nu tages også sigte på heste, får og frilandsgrise. Frøblandingsforslagene afspejler således nogle af de forandringer, der er sket i landbruget.

Almindelig rajgræs, Lolium perenne, er vort vigtigste fodergræs og optræder i tre typer: tidlig, middeltidlig og sen. Almindelig rajgræs indgår i alle blandinger med mindst én type. De tidlige er især egnede til slæt, de sene til afgræsning. Ved dyrkning af 1-3 rajgræstyper i blanding, evt. yderligere kombineret med mere varige arter som engsvingel, Festuca pratensis, og rottehale, Phleum pratense, er det muligt at tilnærme sig en optimalt sammensat plantebestand i forhold til aktuelle jordbundsforhold og planer for græsmarkens varighed og udnyttelse.

Italiensk rajgræs, Lolium multiflorum, er yderig og egnet til etårige slætmarker ligesom hybridrajgræs, L. x hybridum, der kan holde i to brugsår. Rødsvingel, Festuca rubra, og engrapgræs, Poa pratensis, er meget hårdføre; de har hhv. overjordiske og underjordiske udløbere og tåler hård afgræsning. Begge arter indgår i blandinger til heste og får. Hundegræs, Dactylis glomerata, anbefales kun brugt i en slætblanding på tør jord; dets mådelige foderkvalitet og tendens til at undertrykke andre arter er skyld i, at det nu kun anvendes i begrænset omfang. Der arbejdes meget med yderligere forædling og forbedring af græsarter, bl.a. gennem hybridisering. En ny hybrid, rajsvingel, Festuloliolium, bliver endnu ikke dyrket i Danmark.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig