Havebrug, plantedyrkning inden for et særligt, indhegnet område. De oldnordiske ord hagi og garður betød oprindelig hegn, men overgik til at betegne selve det indhegnede område, som også kaldtes urtegården, kålgården eller abildgården.

Havens dyrkning adskilte sig fra markens ved den udstrakte brug af indførte, fremmede urter og frugter. I Danmark tog havebruget sin begyndelse, da Absalon i 1162 indkaldte cisterciensermunken Vilhelm til klosteret på Eskildsø i Isefjorden og senere til Ebelholt ved Hillerød, hvor han skulle drive klosterhaver. Idéen med klosterhaverne blev overført til herregårdene og senere til bondebefolkningen, og haverne kom bl.a. til at få en vis betydning for udbredelsen af et mere varieret ernæringsgrundlag. Fra øvrighedens side støttedes havebrug med uddeling af træer og frø, og de kongelige haver blev fremstillet som forbilleder. Dyrkningen af køkkenurter vandt stærkt frem ved indkaldelsen af hollandske bondefamilier til Amager i 1516. I deres privilegier stod, at de skulle "lære de danske at omgås med rødder og løg og haver at anlægge".

Havebrug blev i begyndelsen udelukkende opfattet som nyttehaver med vægt på spiselige arter, mens interessen for prydblomster først opstod i senrenæssancen (sidst i 1500-t.), hvor overklassens haver var stærkt påvirket af tysk og nederlandsk kunst samt af nye, farverige roser, tulipaner, syrener og stauder.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig