Kolonihave. Landskabsarkitekten C.Th. Sørensens kolonihaveanlæg fra 1948 i Nærum nord for København består udelukkende af små haver, formet af ovale hække, sat i græs. På planen af en enkelt kolonihave (th.) ses, hvordan huset er tænkt placeret delvis inde i hækken som et led i hækkens stramt arkitektoniske forløb. Udformningen af haven måtte imidlertid gerne være fri, så ejeren kunne sætte sit eget præg på den.

.

Kolonihave. Foto fra kolonihaverne i Nærum nord for København.

.

Kolonihave.

.

Kolonihave, lille jordstykke, anlagt på kommunal eller statsejet jord for et begrænset åremål. Jordstykkerne blev oprindelig fortrinsvis udlejet til arbejderfamilier og småhåndværkere til dyrkning af egne grøntsager, men også med et klart rekreativt og socialt formål.

Kolonihaverne i den form, som nu kendes, opstod i slutningen af 1800-t. Venstrepolitikeren og entreprenøren Jørgen Berthelsen (1851-1922) tog 1884 initiativet til den første egentlige havekoloni i Aalborg. Den blev organiseret som en forening med en valgt bestyrelse. Haverne var på 400 m2. Den første haveforening i København blev grundlagt i 1891 af højrefolk fra Arbejdernes Værn. Som modvægt til "de politiske haver" stiftedes Det Københavnske Haveselskab i 1892; jf. Det Danske Haveselskab.

De tidligste havekolonier havde rod i enevældens fattigvæsen. 1821-28 anlagdes ved mange byer "hauge-kolonier" til uformuende familiefædre efter hjælp til selvhjælp-princippet. Frihaverne eller "fattighaverne", som de blev kaldt, havde snarere et opdragende sigte end et rekreativt. Havekolonien Hjelm i Aabenraa, der nu er fredet, kan føre sin historie tilbage til frihaverne.

Industrialiseringen og den deraf følgende vandring fra land til by omkring 1900 betød en kraftig vækst af byerne. For arbejderne blev det en omvæltning at komme ind til byerne med de hastigt opførte lejekaserner. Kolonihaverne blev en kompensation for såvel små, mørke, usunde boliger som dårlige arbejdsforhold. Dyrkning af grøntsager var endvidere et vigtigt tilskud til familiens husholdning. Samtidig kunne kolonihaverne være en hindring for lediggang og drikkeri og styrke familielivet og måske dæmme op for en gryende socialisme.

Efter 1900 tog mange arbejdere og funktionærer sagen i egen hånd, dannede foreninger, lejede jord og anlagde havekolonier, ofte på kommunens (eller statens) dårligste jord eller på tidligere lossepladser.

I 1908 oprettedes Kolonihaveforbundet i København, som i 1916 blev landsdækkende. Forbundet varetog fælles interesser, ansatte havekonsulenter og havde fælles indkøb af frø m.m. I 1907 var der ca. 20.000 kolonihaver her i landet, i 1949 ca. 100.000 og i 2008 godt 60.000, hvoraf de 40.000 var i forbundet.

De oprindelige kolonihavehuse var pittoreske lysthuse med tårne og spir; de måtte i 1930'erne vige for større, sammenflikkede huse, da folk begyndte at bo i haverne om sommeren. Disse "selvgroede" huse blev efter 1960'erne udskiftet med præfabrikerede huse. I samme tidsrum ændrede haverne funktion fra nyttehaver til fritidshaver; kål og kartofler gav plads for græs og stauder. 1990'ernes interesse for økologisk havebrug og resursebevidsthed har vendt denne udvikling.

Kolonihaver er også kendt i andre lande, hvor de stort set har gennemgået samme udvikling som i Danmark. I England kendes allotment gardens for fattigfolk fra midten af 1700-t. I Tyskland kendes fattighaver ved flere byer fra 1820'erne, bl.a. de kendte Schrebergärten i Leipzig for børnerige familier, opkaldt efter grundlæggeren, dr. D.G. Schreber (1808-61). De dannede forbillede for mange senere kolonihaver.

I Sverige fik man den første planlagte havekoloni i 1895 i Malmø. Bevægelsen blev her stærkt inspireret af den danske.

Kolonihaveforbundets hjemmeside

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig