Podning, vegetativ formeringsmetode, hvor to stykker levende plantevæv, podekvist og grundstamme, bringes til at vokse sammen og derefter udvikles som en sammensat plante. Podekvisten er et kort stykke af et skud med en eller flere knopper og vil efter sammenvoksning med grundstammen udgøre den øverste del af podningen, hvorfra stængel- eller grenmateriale, dvs. skudsystemet, dannes i den podede plante. Grundstammen er den nederste del af den podede plante, som danner rodsystemet. Man anvender såvel frøgrundstammer, dvs. frøplanter, som klongrundstammer, der er produceret ved vegetative metoder.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet er afledt af middelnedertysk poten 'stikke, rode i jorden'; i denne betydning muligvis påvirket af latin imputare 'gøre indsnit i', af putare 'beskære'.
Podning anvendes af forskellige årsager: til formering af kloner, som ikke kan formeres ved andre vegetative metoder; for at opnå forskellige fordele ved bestemte grundstammer; for at opnå stimulering af modning og tidligere frugtproduktion; for at opnå stimulering af plantevæksthastigheden og reduktion af produktionstiden; for at opnå forskellige former for plantevækst; for at opnå reparation af ødelagte dele af træer; til studier og eliminering af virussygdomme samt til studier af planteudvikling og fysiologiske processer.
Der findes en lang række podningsteknikker; i praksis er de hyppigst anvendte kopulation, T-snit-okulation, sidepodning og chip-budding.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.