stueplanter

De første planter, der blev dyrket i krukker i Danmark, og som kan betragtes som de egentlige stueplanters forløbere, var ofte planter fra Middelhavsområdet. Tidlige eksempler er planter som nellike, gyldenlak og rosmarin, der blev dyrket allerede i 1500-tallet.

I 1600-tallet blev de første orangerier opført, hvor de sarte Middelhavsplanter efter udendørs ophold i sommerperioden kunne overvintre frostfrit. Almindelige planter, der blev dyrket her, var subtropiske frugttræer som figen, vin, appelsin, citron og fersken, men også prydplanter som laurbær, nerie og myrte.

I slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet blev det en yndet hobby for velhavere at samle på eksotiske tropiske vækster, og de første private væksthuse med glas opførtes i form af bregne- og palmehuse.

Med funktionalismens gennembrud blev grønne stueplanter som vedbend, fingerfilodendron og vin populære. Efter 2. Verdenskrig blev de for alvor en del af den danske bolig. I kraft af ny gartneriteknik blev masseproduktion mulig, og stueplanterne blev så billige, at de kunne købes af enhver. På samme tidspunkt blev det muligt at behandle planterne med stråforkorter (se vækstregulatorer og ethylen), og herved opstod buketten på rod, den blomstrende stueplante, der holder længere end en egentlig buket af afskårne blomster.

I slutningen af 1900-tallet tilpassedes stueplanterne, der kan stamme fra tropiske, subtropiske eller tempererede områder, i højere grad boligens interiør og var hermed med til at understrege stilretningen. Stueplanterne kunne fx passe til minimalisme, futurisme, romantik, rustik eller klassisk indretning.

Danskerne har det største forbrug af stueplanter pr. indbygger i verden (2000).

• orangeri
• væksthus