dyrskue

Dyrskue, offentlig fremvisning af husdyr, som bedømmes og præmieres for kropsbygning, se også eksteriørbedømmelse. Dyrskuer afholdes oftest udendørs på dyrskuepladser i sommermånederne, men også vinterskuer i store haller har fået en vis udbredelse. Dyrskuer har traditionelt været en vigtig del af dansk husdyrbrug, men i den moderne husdyravl er deres praktiske betydning begrænset.

Afholdelse af dyrskue er den ældste af samtlige avlsforanstaltninger; det første blev afholdt i Randers i 1810. I den første husdyrlov af 1852 og i sidste halvdel af 1800-t. blev dyrskuer anset for den vigtigste avlsforanstaltning. Der afholdtes et stort antal lokalskuer, kredsskuer og provinsielle skuer, ligesom der gennem årene blev afholdt enkelte landsskuer; i en periode afholdt næsten alle landboforeninger egne, små lokale dyrskuer. Undertiden gik flere foreninger sammen om større fællesskuer, og ved de provinsielle dyrskuer samledes landsdelens bedste dyr til store flerdages skuer.

I anledning af 150-året for stavnsbåndets ophævelse blev der i 1938 afholdt en stor landbrugsudstilling på Bellahøj ved København. Denne blev en national begivenhed med stor publikumstilslutning fra alle kredse af befolkningen. Der var udstillinger fra landbrugets forskellige produktionsgrene samt tilknyttede følgeindustrier og organisationer, men dyrskuet var det centrale element. Der blev udstillet ca. 200 heste, 700 kreaturer, 700 svin, 100 får og 25 geder udvalgt blandt de bedste dyr over hele landet. Der blev uddelt guld-, sølv- og bronzemedaljer, ligesom enkelte helt fremragende dyr blev tildelt kongepræmier. Landsskuet på Bellahøj fik stor betydning for landmandens interesse for husdyravl, og det styrkede landbrugets popularitet i bybefolkningen.

Når dyrskuerne efterhånden er reduceret stærkt i antal og tilslutning, skyldes det, at avlsarbejdet nu baseres på andre foranstaltninger, at det er blevet mere omkostningskrævende at deltage, og at der er en vis smitterisiko ved at samle de mange dyr fra forskellige besætninger. Således udstilles der ikke længere avlssvin på dyrskue, ligesom fremstillingen af kvæg er begrænset til kvier og køer, idet tyrenes ydre, eksteriør, nu tillægges begrænset betydning.

På dyrskuerne inddeles dyrene racevis i hold efter alder og køn. Desuden kan der fremstilles besætningsgrupper, familiegrupper eller samlinger af fx malkekøer. Inden for hvert hold bedømmes og rangeres dyrene efter deres eksteriør og racepræg. Bedømmelsen foretages oftest af folkevalgte dommere, men der kan også benyttes landbrugskonsulenter eller eksperter tilkaldt fra udlandet. For at gøre bedømmelsen så ensartet som mulig er der udarbejdet fælles dyrskueregler, og der afholdes dommerkurser. Det bedste dyr inden for hvert hold placeres forrest, og disse fløjpladser er meget eftertragtede blandt avlerne. De absolut bedste dyr tildeles ærespræmier, som skænkes af firmaer, handlende og organisationer med tilknytning til landbruget.

For de enkelte husdyrarter har dyrskuerne betydet meget for racedannelsen, idet man i bedømmelsen har fremhævet avlsdyr, som levede op til de enkelte racers avlsmål. Men bedømmelsesgrundlaget har ændret sig meget gennem årene. På de første dyrskuer forsøgte man således at vurdere køernes anlæg for mælkeproduktion ved at bedømme mælkeårernes tykkelse og andre såkaldte malketegn. Kontrolforeningernes indførelse gjorde imidlertid denne bedømmelse overflødig, og på tilsvarende måde har andre avlsforanstaltninger påvirket dyrskuets gennemførelse og betydning. Nu lægges der især vægt på funktionelle egenskaber som gang og bevægelse, benenes styrke og malkeorganernes form (hos malkekøer), ligesom også type og racepræg fortsat har betydning.

Selvom dyrene stadig er den bærende del af dyrskuer, er disse efterhånden blevet bredere fagligt orienterede og mere show- og hobbyprægede. Landbrugsfaglige udstillinger tillægges stor vægt. Maskinfirmaerne præsenterer de sidste nyheder, og landmændene kan her hente inspiration til fremtidige investeringer. I dyrskueringen gennemføres underholdende konkurrencer og opvisninger, og børnedyrskuer er blevet populære indslag, hvor børnene kan præsentere deres hobby- og kæledyr. Dyrskuernes betydning og målsætning er således under stadig forandring, men de vil utvivlsomt bestå som et vigtigt kulturelt og fagligt element i moderne landbrug.