• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

H.C. Tscherning

Oprindelig forfatter Katic Seneste forfatter Redaktionen

H.C. Tscherning, Hans Christian Tscherning, 1804-1886, dansk veterinær, som efter en meget bred uddannelse (farmaceutisk eksamen 1822, kirurgisk eksamen 1829 og veterinæreksamen 1836) overtog flere undervisningsposter ved den daværende Veterinærskole på Christianshavn som titulær professor og veterinærfysikus med ansvar for bekæmpelse af smitsomme sygdomme hos husdyr i Danmark og Island. Tscherning forfattede flere lærebøger og syv bind dagbøger (1837-38 og 1851-72), der bl.a. indeholder beskrivelser af hans to store europæiske rejser.