kælvningsfeber

Kælvningsfeber, mælkefeber, paresis puerperalis, stofskiftelidelse hos køer i tiden lige omkring kælvningen; viser sig som total lammelse. Kælvningsfeber forekommer efter tredje eller følgende kælvninger. Årsagen er et fald i blodets calciumindhold. Hvorledes dette fald opstår, er ikke helt afklaret, men svigtende optagelse af calcium fra tarmen i tiden omkring fødslen menes at være en vigtig faktor.

Symptomer ses i tiden fra et døgn før til to døgn efter kælvningen. Koen virker sløv og mister appetitten; legemstemperaturen falder, koen står usikkert og lægger sig til sidst. Lammelsen breder sig til hele kroppen, og koen glider over i en bevidstløs tilstand, hvor den ligger fuldstændig livløs på siden. Medmindre koen behandles, vil den uvægerligt dø. Behandlingen består i injektion af calciumpræparater i blodet, hvilket medfører fuldstændig restitution, i reglen inden for få minutter, også i tilfælde hvor koen har været bevidstløs. Tilbagefald er dog ikke ualmindelige. En anden behandlingsform er indpumpning af luft i yveret. Denne behandling blev lanceret af en dansk dyrlæge i 1897 og var i mange år den eneste kendte.

I forebyggelsen anvendes calciumpræparater, der indgives gennem munden i tiden omkring kælvningen. Desuden indgår foderjusteringer i goldperioden. Især er surgøring (nedsættelse af pH-værdien) af foderet vigtig, idet optagelsen af calcium sker bedre fra en foderration med lav pH end fra et basisk foder.