kastning

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

kastning, veterinær betegnelse for abort, dvs. fosterdød og udstødelse af fosteret efter afslutningen af den embryonale periode. I den embryonale periode, hvis længde er forskellig fra art til art, sker langt det største tab af befrugtede æg og meget tidlige fosterstadier (35-40%), mens kastningsprocenten er relativt lille, kun ca. 5%.

Kastning kan finde sted på et hvilket som helst tidspunkt i drægtigheden. Optræder aborten i det første trimester, sker det som regel ved resorption, dvs. en opløsning og opsugning af foster og fosterhinder i livmoderen. I andet og tredje trimester er fostrene sædvanligvis for store til at blive resorberet, og såfremt de ikke kastes, vil de undergå enten en mumificering eller en maceration. Mumificerede fostre, også kaldet stenfostre, ligner vitterlig mumier med indtørret, sort hudoverflade indsmurt i en begagtig masse. Moderdyret er sædvanligvis helt upåvirket, og det er muligt gennem en særlig medicinsk behandling at få uddrevet et stenfoster. Ved maceration er fosteret gået i opløsning, og knogler og pus vil blive forsøgt udstødt gennem skeden; er moderdyret samtidig alment påvirket med feber, er behandling udsigtsløs.

Baggrunden for kastning kendes som regel ikke; genetiske, traumatiske, toksiske eller hormonale årsager kan være næsten umulige at afsløre. Undertiden optræder kastning med en større hyppighed og over en kortere periode (såkaldt enzootisk optræden), og årsagen antages da at være infektioner med fx protozoer, bakterier eller virus; hos kvæg i Danmark fx bovin virus diarré (BVD) og hos hopper fx rhinopneumonitis virus, en mildt forløbende luftvejsinfektion, som efter ca. tre uger resulterer i abort. Forebyggelse med vaccinationer er mulig og bør udføres i stutterier.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
31/01/2009
Ekspert
kvaegsund
Oprindelig forfatter
TGre
31/01/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki