braklægning

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

  1. Billeder (2)
Braklægning. På braklagte marker vokser hurtigt en tæt urtevegetation frem; på billedet fx engbrandbæger og almindelig stedmoderblomst. Mange af planterne spirer fra frø, som allerede lå i jorden, da marken dyrkedes, den såkaldte frøpulje. Tætte bestande af valmuer kan farve markerne røde, men også rapsplanter ses ofte.

© Wedigo Ferchland

Braklægning. På braklagte marker vokser hurtigt en tæt urtevegetation frem; på billedet fx engbrandbæger og almindelig stedmoderblomst. Mange af planterne spirer fra frø, som allerede lå i jorden, da marken dyrkedes, den såkaldte frøpulje. Tætte bestande af valmuer kan farve markerne røde, men også rapsplanter ses ofte.

braklægning, udtagning af dyrkningsjord i en eller flere vækstsæsoner. Etårig braklægning indgik i ældre tid i markomdriften med det formål at bekæmpe især flerårigt rodukrudt ved jordbearbejdning. Senere gav dyrkning af roer o.a. rækkeafgrøder mulighed for mekanisk rensning af jorden i vækstsæsonen, hvilket efterhånden overflødiggjorde sædskiftebrak.

Fra 1993 er braklægning imidlertid blevet et vigtigt element i EUs landbrugspolitik med henblik på produktionsbegrænsning. Udtagning af jord til braklægning kan ske dels inden for og som en del af omdriften, dels udenfor ved permanent brak og ved dyrkning af afgrøder til industrielle formål, non-food produktion, fx energiplanter.

Af Danmarks 2,65 mio. ha landbrugsjord var 184.000 ha (svarende til 7% af landets landbrugsareal) i 2007 taget ud af drift, enten braklagt eller dyrket med non-food-afgrøder. I de efterfølgende år er braklægning stort set ophørt, da EU i 2008 standsede brakforpligtelsen pga. global fødevaremangel; det braklagte areal var i 2010 reduceret til 10.000 ha. Hertil kom 22.000 ha med udyrkede marker. Se også dyrkningssystemer.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel		    Find bøger
på bogpriser.dk		    Studiebøger
på pensum.dk		    E-bøger
hos g.dk

 

Mest læste artikler

  1. Gunnerales
  2. Trochodendrales
  3. Buksbomordenen (Buxales)
  4. Canellales
  5. Amborellales
  6. Hornbladordenen (Ceratophyllales)
  7. pompelmus
  8. Magnolieordenen (Magnoliales)
  9. sobær
  10. garbanzobønne

Tags

Rediger tags
Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Billeder

Tilføj billede/fil

Mere

© Dette billede må du ...

Braklægning. Dansk valmuemark.

Mere

© Dette billede må du ...

Braklægning. På braklagte marker vokser hurtigt en tæt urtevegetation frem; på billedet fx engbrandbæger og almindelig stedmoderblomst. Mange af planterne spirer fra frø, som allerede lå i jorden, da marken dyrkedes, den såkaldte frøpulje. Tætte bestande af valmuer kan farve markerne røde, men også rapsplanter ses ofte.

Viser 2 af 2 billeder

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Redigering

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
21/10/2011
Oprindelige forfattere
CAAPe
29/01/2009
KSkr
29/01/2009
© Denne artikel må du ...

Emnetræ

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki