Ris er en vigtig kulturplante (nytteplante).

Til venstre plantes sumpris på oversvømmede marker i 15-20 cm dybt vand. Arbejdet udføres ofte manuelt. Vandstanden sænkes derefter gradvis, sådan at markerne er tørre ved høsttid. Fotografi fra Indien, 1994.

Til højre ses et nærbillede af frugtstanden, en top med 30-200 småaks.

.

Kulturplanter er planter, der dyrkes, det vil sige sås eller plantes og ofte gødes og passes for dernæst at blive høstet. Modsætningen til kulturplanter er vilde planter, der samles i naturen.

Eksempler på kulturplanter

En stor del af vores nytteplanter er kulturplanter, der dyrkes til forskellige anvendelser: spiseplanter, foderplanter, tekniske planter, lægeplanter og nydelsesplanter.

De fleste prydplanter er kulturplanter, idet de dyrkes for deres udseende. De har ofte gennemgået nogle forandringer, der giver dem fx større blomster eller andre farver, end den vilde form af planten har.

Mange kulturplanter har på den måde udviklet sig gennem lang tids dyrkning, udvælgelse (selektion) og tilfældig eller bevidst krydsning, som de mennesker, der har dyrket dem, har foretaget eller udnyttet til videre avl. Herved har de delt sig i talrige arter og sorter (kultivarer), der ofte afviger stærkt fra de vilde stamformer.

Træer, hvis ved udnyttes, regnes normalt ikke til kulturplanterne, selv om også disse planter dyrkes og forædles.

Gamle kulturplanter

Arkæologiske udgravninger og genetiske analyser tyder på, at tidlige former af byg (Hordeum), hvede (enkorn (Triticum monococcum) og emmer (T. turgidum)) har været dyrket allerede for 12.000 år siden i Mesopotamien. Det er det store område i Syrien og Irak, hvor floderne Eufrat og Tigris løber igennem. Det kaldes også "den frugtbare halvmåne", fordi mange kulturplanter stammer herfra.

Tilsvarende begyndte man for 8.000 år siden at dyrke havebønnens (Phaseolus vulgaris) vilde forfader i Mexico.

Overgangen fra Jægerstenalder til Bondestenalder markerer dyrkningen af de første kulturplanter i det skandinaviske område. Det var omkring år 4.000 f.v.t., længe før der var noget, der hed Danmark. Vi ved, at de første bønder dyrkede enkorn, emmer og nøgen byg (Hordeum nudum). De ældste arkæologiske fund af korn er fra omkring 3.700 f.v.t.

Fra vild plante til kulturplante

En vild plante har ofte mange små frø, der spirer og modnes over lang tid. De spredes nemt til store områder, efterhånden som de modner, fordi de har frøkapsler, der springer op og skyder frøet ud, fx springbalsamin (Impatiens noli-tangere), eller et aks, der går i stykker og lader frøene spredes med vinden, fx enårig rapgræs (Poa annua).

Når planterne udvikler sig til kulturplanter, bliver frø og frugter større, ligesom frø spirer og frugter ofte modner samtidig. Mange kulturplanter har tabt spredningsevnen, idet aksene hos fx byg og hvede ikke falder fra hinanden, så frøene kan spredes. Frøkapsler springer ikke op hos fx den dyrkede hør (Linum usitatissimum) og opiumvalmue (Papaver somniferum). Flerårige stamformer har desuden ofte udviklet sig til enårige planter, fx rug (Secale cereale), og selvbestøvning har tit afløst fremmedbestøvning, fx hos ris (Oryza).

Kulturplanterne er på den måde blevet nemmere og bedre at dyrke for mennesker end deres vilde stamformer, og samtidig er kulturplanterne blevet mere eller mindre afhængige af at blive sået og høstet for at kunne formere sig og spredes.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig