Danmark. Køer springer til glæde for gæsterne ved et åbent hus-arrangement på et økologisk landbrug. Ved sådanne arrangementer viser de økologiske landmænd gerne rundt i staldene og snakker om dyrevelfærd, velsmag mv. med de besøgende byboere. Fotografi fra 2006.

.

Dansk landbrug producerer fødevarer til ca. 15 millioner mennesker. Det svarer til tre gange Danmarks befolkning. Landbrugets rolle i den samlede danske økonomi er blevet stadig mindre i takt med industrialiseringen og hele den økonomiske udvikling. Alligevel er det fortsat et centralt erhverv i kraft af nettovalutaindtjeningen og beskæftigelsesvirkningen og som leverandør af daglige fødevarer. Landbruget beslaglægger næsten 2/3 af Danmarks samlede areal. Erhvervet spiller derfor også en vigtig rolle som forvalter af både kultur- og naturlandskabet.

Landbrugsareal

Danmarks samlede landbrugsareal udgjorde i 2012 2,65 millioner hektar (62 procent af landets areal). Topografisk er arealet velegnet til dyrkning, og planteproduktionen er begunstiget af et normalt godt klima og en god nedbørsfordeling. Landbrugsarealet toppede i 1930'erne med 3,270 millioner hektar (76 procent af Danmarks totalareal). Arealet blev reduceret, fordi man afgav landbrugsjord til byudvikling og rekreative formål, især siden 1960. Samtidig er der sket store ændringer i bedriftsstrukturen.

Bedriftsstruktur

I første halvdel af 1900-tallet var der omkring 200.000 landbrugsbedrifter med et gennemsnitsareal på ca. 16 hektar. Efter 1950 begyndte antallet at falde svagt. Fra 1960 tog denne udvikling til, og der forsvandt i gennemsnit 5000 landbrugsbedrifter pr. år i 1960'erne. I 1970'erne og 1980’erne aftog nedgangen til 2600 om året, og i 1990'erne var reduktionen 2300 årlig til 52.600 bedrifter i 2000. I 2012 var antallet af bedrifter reduceret til 39.930 med et gennemsnitsareal på 66 hektar. Reduktionen har været mest udtalt blandt heltidsbedrifter, og denne udvikling forventes fortsat, således at der i 2020 vil være ca. 8000 heltidsbrug med et betydeligt gennemsnitsareal.

Samtidig er der sket ændringer i driftsformerne; landmændene koncentrerer i stigende grad deres indsats på kun én driftsgren, og specialiseringen i den animalske produktion har ført til færre, men større besætninger. Baggrunden for ændringerne i både bedriftsstruktur og driftsform er kravene om en konstant forbedret produktivitet som modvægt til faldende bytteforhold og rentabilitetsudvikling.

I dansk landbrug er over 90 procent af bedrifterne i enkeltmandseje. Resten er ejet under forskellige selskabsformer eller ejet af stat, kommuner, fonde mv. Selskaber er dominerende i gartneriet. De forpagtede arealer udgør 1/3 af landbrugsarealet, fortrinsvis gennem tilforpagtning af jord.

Beskæftigelse

I 2012 beskæftigede landbrug og gartnerier 66.000 personer eller knap 2,5 procent af landets arbejdsstyrke. I flere udkantskommuner udgør beskæftigelsen i jordbruget over 10 procent af alle beskæftigede. Produktionen i primærerhvervene har stor betydning for beskæftigelsen i hele fødevaresektoren, da det er her, at hovedparten af råvaregrundlaget skabes.

Råvarerne fra primærerhvervene videreforarbejdes i fødevareindustrien – mejerier, slagterier, brød- og drikkevarefabrikker osv. Her var der 53.000 ansatte (ekskl. fiskeforarbejdningsvirksomheder). Den primære produktion sammen med forarbejdningen beskæftiger således i alt lidt over 4,5 procent af arbejdsstyrken. Dertil kommer yderligere 56.000 i forsynings-, transport- og andre servicevirksomheder. Den direkte og afledte beskæftigelsesvirkning af jordbrugserhvervene var således på i alt 175.000 personer, svarende til ca. 6,5 procent af alle beskæftigede.

Produktion

Det årlige høstudbytte i planteproduktionen udgør (2012) godt 170 millioner afgrødeenheder, hvoraf over halvdelen er kornafgrøder. Ca. 80 procent af planteproduktionen anvendes som foder til husdyrholdet, primært svin og kvæg.

Produktionen af svinekød er fra 1995 steget med 25 procent til 1,9 millioner ton i 2012. Mælkeproduktionen har været svagt stigende (5 milliarder kg) siden mælkekvotens indførelse i 1984. Bestanden af malkekøer er imidlertid blevet halveret i perioden, da ydelsen per ko næsten er steget til det dobbelte. I 2012 ydede malkekøer i gennemsnit 9.019 kg. mælk årligt.

Bruttofaktorindkomsten (BFI) i dansk landbrug udgjorde i 2012 32,8 milliarder kr. Dertil kommer bruttofaktorindkomsten i forarbejdningsvirksomhederne på ca. 18 milliarder kr. Ca. 2/3 af landbrugsproduktionen går til eksport, som i 2012 indbragte 86 milliarder kr. (eksklusive fiskeriprodukter). Dette svarer til 14 procent af den samlede danske vareeksport. Medregnes eksporten af agroindustrielle produkter (landbrugsmaskiner, enzymer mv.) samt eksporten af biobaserede produkter beløber den samlede eksport sig til knap 1300 milliarder kr. i 2012 eller 22 procent af den samlede vareeksport.

Landbrugspolitik

Dansk landbrug er i høj grad styret af landbrugspolitikken i EU. Økonomisk har dansk landbrug haft stor fordel af EU's landbrugspolitik.

Med EU-reformen i 1992 blev der iværksat en gradvis omlægning af tidligere støtteordninger med henblik på en reduktion af såvel landbrugsproduktionen som støtten, bl.a. gennem braklægning og arealtilskud frem for prisstøtte. Reformprocessen fortsatte i det efterfølgende tiår, og fra 2005 er størsteparten af arealtilskud og dyrepræmier gjort uafhængig af produktionens størrelse hos den enkelte landmand, og priserne er tilnærmet verdensmarkedets. Indkomststøtten til den enkelte landmand er herefter baseret på et antal betalingsrettigheder, som han i 2005 fik tildelt på basis af den hidtidige produktion.

Miljø og natur

Da landbruget er et primærerhverv, vil produktionen uundgåeligt påvirke det omgivende miljø. Samfundets hidtidige bekymring har især været rettet mod anvendelsen af bekæmpelsesmidler samt tab af næringsstoffer til det omgivende miljø. For at begrænse effekten af disse har Folketinget gennem de sidste årtier iværksat flere handlingsplaner. Der er opnået store resultater af indsatsen.

Siden 1990 er landbrugsproduktionen vokset 18 procent, alt imens der samtidig er sket en betydelig reduktion i produktionens miljøbelastning. Beregninger på udviklingen siden 1990 viser:

  • at kvælstofoverskuddet fra mark er faldet med 45 procent
  • at fosforoverskuddet fra mark er faldet med 115 procent
  • at udledning af ammoniak er faldet med 37 procent
  • at udledning af drivhusgasser er faldet med 23 procent
  • at salget af pesticider målt i aktivstof er faldet med 25 procent

Trods dette fald i landbrugets miljøbelastning er vandmiljøet forsat presset og en række dyre- og plantearter i tilbagegang. Derfor har Natur- og Landbrugskommissionen, en kommission under Fødevareministeriet og Miljøministeriet, fremlagt en rapport, der peger på, hvordan en moderne landbrugsproduktion opretholdes og udvikles samtidig med, at der tages hensyn til miljø, klima, dyr og natur.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig