E. Dalgas

© Frederiksborgmuseet

Enrico Dalgas stod i den folkelige bevidsthed som den vidtskuende førerskikkelse i spidsen for en forvandling af de lyngbegroede heder til ager og skov. I August Jerndorffs gengivelse af ansigtstrækkene har han støttet sig til et fotografi fra Dalgas' sidste sygdomsplagede tid. Billedet er malet tre år efter Dalgas' død.

E. Dalgas, Enrico Mylius Dalgas, 16.7.1828-16.4.1894, dansk ingeniørofficer og pionér inden for opdyrkningen af den jyske hede.

Intet i E. Dalgas' italiensk-danske opvækst synes at have peget i retning af ingeniørarbejde, snarere mod handel. Efter en uddannelse på Den Kongelige Militaire Høiskole deltog han i begge De Slesvigske Krige 1848-51 og 1864. Han havde som ansat i vejvæsenet bl.a. forestået bygningen af hovedlandevejen Viborg-Holstebro. Her havde han fået blik for de muligheder, som en storstilet hedeopdyrkning ville indebære.

Delvis inspireret af usikkerhed mht. sine fremtidsmuligheder skrev E. Dalgas i november 1865 to artikler i Berlingske Tidende om hedeopdyrkning, som straks gjorde ham kendt i vide kredse. Det ledte til stiftelsen af Det Danske Hedeselskab i 1866 med E. Dalgas som administrativ leder. Han ville først kortlægge hederne, derefter etablere engvanding af lavtliggende arealer og endelig plante læbælter. Hedeboerne skulle gøres interesserede i arbejdet, byboerne støtte sagen økonomisk og Hedeselskabet sætte tingene i værk og derved gøre hedeopdyrkning til en folkesag. Det lykkedes for Enrico Dalgas, dygtigt støttet af sine bestyrelseskolleger, juristen Georg Morville og politikeren, godsejeren Ferdinand Mourier-Petersen (1825-98).

I Enrico Dalgas' person forenedes udstråling, faglig dygtighed og organisatorisk snilde, og som skribent og folketaler blev han en af de mest kendte skikkelser i sin samtid, en national myte. Hans store indsats havde imidlertid også sine omkostninger. Den kostede ham helbredet, sled hans medarbejdere op og trak store veksler på familielivet.