Selvbinder, landbrugsredskab, der afskærer afgrøden og binder den i neg. Den afskårne afgrøde føres op på et bindebord, stemmes op mod en såkaldt pressefinger og videre ind i et bindeapparat, hvori den bindes til neg. De oprindelig hestetrukne selvbindere blev i 1950'erne afløst af traktorbugserede bindere, der var forgængere for mejetærskeren, som vandt frem i 1960'erne. Se også landbrugsredskaber og -maskiner.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.