planteavl (Verificeret)

planteavl, målrettet dyrkning og avl af alle arter af nytteplanter. Avlens omfang og afgrødevalget i den enkelte landbrugsbedrift er påvirket af flere forhold, hvoraf husdyrholdets størrelse og sammensætning er det væsentligste. På dette område har der siden 2. Verdenskrig været en meget markant udvikling i Danmark, idet der tidligere på næsten alle landbrug var husdyr, både kvæg, grise, heste og fjerkræ, som alle skulle have foder fra planter avlet i bedriften. Der er nu langt færre bedrifter med husdyrhold, og antallet af landbrug uden husdyr er kraftig forøget. Disse forhold har medført en ændring af afgrødesammensætningen i planteavlen i Danmark siden midten af 1900-t. Det samlede areal, hvorpå landbrugets planter avles, er i denne periode reduceret med næsten 400.000 ha, som er taget ud af landbrugets drift til andre formål.

Korn var og er den største afgrøde og anvendes både som foder og som salgsafgrøde (se korn og kornprodukter), og arealet er forøget kraftigt. Derimod er dyrkningsomfanget af de egentlige foderplanter som roer og græs reduceret med næsten 1 mio. ha, hvilket afspejler nedgangen i kvægholdet. Arealet med egentlige salgsafgrøder som bælgsæd, frø og olieplanter, fx raps, er øget med næsten 200.000 ha fra 1950 til 1997. Valget af salgsafgrøder i planteavlen afhænger af mulighederne for afsætning og af priserne på produktet samt i nogen udstrækning af, om avleren er placeret i nærheden af en forarbejdningsvirksomhed, en sukkerfabrik, en kartoffelmelsfabrik, et frørenseri, et malteri eller tilsvarende.

Ud over husdyrhold er jordbundsforholdene et vigtigt valggrundlag for planteavl. Lette, sandede jorder er ikke så dyrkningssikre som lermuldede jorder og derfor ikke så velegnede at basere en avl af salgsafgrøder på; såfremt der er adgang til markvanding, er jordens kvalitet dog ikke så afgørende for dyrkningsværdien. Forhold vedrørende påkrævede investeringer i bygninger, maskiner og teknik samt dyrkningsomkostninger i øvrigt tages naturligvis også i betragtning, og endelig spiller planteavlerens lyst og interesse en afgørende rolle, når afgrødevalget i planteavlen fastlægges.