Etiolering, afblegning af planter som følge af lysmangel, ses bl.a. ved dyrkning af asparges. Afblegningen skyldes, at planter, der vokser i mørke eller svagt lys, ikke udvikler klorofyl, men i stedet bliver hvide eller lyst gullige pga. deres indhold af carotenoider. Samtidig bliver stænglerne ofte langstrakte og spinkle, og bladene folder sig ikke ud.

Faktaboks

Etymologi
Ordet etiolering er afledt af fransk étioler 'få til at hensygne, blive bleg', egl. 'blive teglfarvet', af latin tegula 'tegl'.

Den etiolerede vækstform er hensigtsmæssig for en plante, der hurtigt skal ud i lyset uden at bruge for meget energi. Når fytokrom i planten påvirkes af lys, brydes etioleringen, og i løbet af få timer bliver planten grøn og kan udnytte lyset til fotosyntese.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig