Thiobacillus, slægt af stavformede bakterier, der vokser ved meget lave pH-værdier og oxiderer sulfid til sulfat (kemoautotrofi, se autotrof). Jernbakterien Thiobacillus ferrooxidans kan desuden oxidere vandopløste ferroioner (Fe2+) til ferriioner (Fe3+), hvorved der dannes rustaflejringer, fx i floder. Se også jernbakterier.