glidende bakterier, gramnegative bakterier, som kan udføre glidende bevægelser hen over overflader. Bl.a. kan nævnes de trådformede Beggiatoa og Thiothrix, som findes i lavvandede områder med forrådnet plantemateriale, samt Leucothrix, der vokser på marine alger. Myxobakterier er unikke ved at kunne danne frugtlegemer. De findes i jord og forrådnet plantemateriale. Cytophaga, som findes i jord og vand, kan nedbryde cellulose. Den fototrofe Chloroflexus samt visse cyanobakterier udviser ligeledes glidende bevægelser.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki