mikrobiologi

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

mikrobiologi, biologisk fagdisciplin, som omhandler studiet af bakterier, virus og andre grupper af mikroorganismer. Mikrobiologien beskæftiger sig med mikroorganismernes mange funktioner; således er deres rolle i naturens kredsløb blevet udforsket og udnyttes både i jorddyrkning og forureningsbekæmpelse. Mikroorganismer har siden oldtiden fundet anvendelse i produktionen af flere forskellige typer af fødevarer, fx til hævning af brød, gæring af alkoholiske drikke og syrning af mælkeprodukter, men modsat er mikroorganismer også de største modstandere under bestræbelserne på at øge fødevarers holdbarhed eller hindre forgiftninger som fx botulisme eller Salmonella-infektioner (se også levnedsmiddelmikrobiologi, positiv mikrobiologi og prediktiv mikrobiologi). Industrielt anvendes mikroorganismer bl.a. til produktion af antibiotika og andre lægemidler samt enzymer og kemikalier. Med introduktionen af gensplejsning er der opstået en helt ny form for biologisk produktion af kemiske forbindelser, fortrinsvis lægemidler. Mikroorganismer forsøges i enkelte lande desuden udviklet som biologiske våben. Se også bioteknologi.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
01/02/2009
Ekspert
Jelsbak
Oprindelig forfatter
SStr
01/02/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki