mikrobiologi (Historie)

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Den første, der var i stand til at iagttage mikroorganismer, var Anton van Leeuwenhoek, der i 1670'erne sleb linser til sine egne mikroskoper, hvori han bl.a. observerede bakterier. Sidst i 1700-t. indførte Edward Jenner vaccination mod kopper, men uden at kende den egentlige smittekilde. Den videnskabelige udforskning af mikroorganismer begyndte først midt i 1800-t., da Louis Pasteur viste, hvordan man kan påvise og dyrke bakterier. Med Pasteurs arbejder begyndte en systematisk udforskning af mikroorganismerne. Først hjalp han den franske industri med at undgå forureninger i vin- og ølgæring, senere fandt han miltbrandbakterien (Bacillus anthracis) samt anviste en serumbehandling mod hundegalskab fremkaldt af virus. I begyndelsen og midten af 1800-t. var der ikke generel enighed om eksistensen af mikroskopiske organismer. Uden at kende til de infektiøse agenters natur kunne Joseph Lister således vise, at infektioner kan undgås ved desinficering med karbolvand. Først efter Pasteurs gennembrud blev en række sygdomsfremkaldende (patogene) bakterier påvist. Robert Koch fandt bl.a. tuberkulosebakterien og indførte flere metoder til dyrkning af bakterier; disse metoder anvendes stadig.

Da bakterierne bag de store sygdomme var blevet kendt, begyndte kampen mod dem. Der blev opnået fremskridt med serumbehandling, vaccination og bekæmpelse med kemiske forbindelser. Salvarsanbehandling af syfilis blev lanceret i 1910 som den første form for kemoterapi. Med A. Flemings opdagelse af penicillin omkring 1930 byggedes fundamentet for den moderne behandling med antibiotika, men først under 2. Verdenskrig blev denne revolutionerende metode til bekæmpelse af infektioner sat i system. Med genetikkens fremstormen som en central biologisk disciplin fra midt i 1900-t. blev også arbejdet med mikroorganismer intensiveret. De er fx nemme at dyrke, og store mængder kan opbevares på relativt lidt plads. Deres livsprocesser foregår ofte hurtigt, fx er visse bakteriers hurtige vækst med til at gøre dem til perfekte forsøgsorganismer i arvestudier. Dette vækstpotentiale er samtidig baggrunden for den storstilede industrielle udnyttelse af bl.a. gensplejsede bakterier til fremstilling af fx insulin.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.
Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
01/02/2009
Ekspert
Jelsbak
Oprindelig forfatter
SStr
01/02/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki