mikrobiologi (Molekylærbiologi)

Forståelsen af det biokemiske grundlag for arvelighed er udviklet siden 1960'erne med bakterier og bakterievirus som forsøgsorganismer. Indsigten i den voksende celles regulering har medført dannelsen af en selvstændig biologisk retning, molekylærbiologi.

Mikroorganismer anvendes både i husholdninger og industrielt til at fremstille en lang række produkter, traditionelt mest føde- og drikkevarer, men efterhånden også til mange andre formål, fx lægemidler og enzymer. Udbyttet af de forskellige forgæringer er øget stærkt ved fremstillingen af mutanter med højere udbytte. Denne metode er dog efterhånden erstattet af målrettet gensplejsning (se genteknologi). Siden gensplejsning blev introduceret, har mikrobiologien udviklet sig stærkt, fx er den klassiske systematiske opdeling af bakterierne ændret radikalt med opdagelsen af gruppen Archaea. Foreløbig bruges gensplejsning mest til at lave stoffer, som det hidtil har været vanskeligt at fremstille, fx forskellige lægemidler, der nu kan syntetiseres i gær eller svampe. Endnu sidst i 1990'erne mangler det helt store gennembrud for produktionen af kemiske stoffer via mikroorganismer.