Spirokæter, stærkt bevægelige, spiralsnoede bakterier med flageller inden for den ydre membran. De måler 0,1-0,3 μm×5-250 μm og er således lange, tynde bakterier, hvoraf de tyndeste ikke kan ses ved almindelig mikroskopi, men kræver undersøgelse med fx mørkefeltmikroskopi.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet spirokæt kommer af latin spira, græsk speira 'snoning', og græsk chaite 'hår'
De vigtigste sygdomsfremkaldende spirokæter er Treponema pallidum, der er årsag til syfilis, og Borrelia burgdorferi, der fremkalder borreliose. Se også frambøsi, parodontose og pinta.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.