Sporozoer. Scanning-elektronmikroskopi af en tæt bestand af runde Cryptosporidium parvum i en tarmvæg, forstørret ca. 1000 gange. Sporozoen ødelægger tarmoverfladen ved at fremkalde misvækst og misdannelser i de mikrovilli, hvorigennem en stor del af fødeoptagelsen foregår; den er således årsag til en særlig kraftig og vandig diarré, som kan dræbe immunsvækkede personer. Farverne er påført digitalt.

.

Sporozoer, Apicomplexa, Sporozoa, række under encellede dyr (protozoer) af meget stor sundhedsmæssig og økonomisk betydning. Sporozoer lever udelukkende som parasitter eller kommensaler (dvs. med udbytte af samlivet uden at skade værten), men spredningsstadier kan optræde frit i naturen.

Faktaboks

Etymologi
Ordet sporozo kommer af græsk sporos '(et) frø' og zoon 'dyr, levende væsen'.

Gruppen kaldes sporozoer, da nogle arter danner sporer, som fremkommer ved mangedeling af cellen. Den latinske betegnelse Apicomplexa refererer til specielle strukturer, der er beskrevet efter brug af elektronmikroskop.

Livscyklus

Livscyklus for sporozoerne er meget kompliceret og indbefatter et generationsskifte; i mange tilfælde er to værter involveret. Sporozoernes udvikling opdeles i tre faser: En ukønnet formering umiddelbart efter infektion (schizogoni), derefter den kønnede formering, hvor to kønsceller danner en zygote (gamegoni), og sluttelig endnu en ukønnet formering, der fører til dannelsen af de infektive stadier, sporer (sporogoni). Sporozoer opdeles i en række klasser, hvoraf de vigtigste er coccidier, hæmosporidier og piroplasmider.

Coccidier

Coccidier er vidt udbredt hos fugle og pattedyr, og nogle kan være årsag til betydelige tab, mens andre ikke er sygdomsfremkaldende. Coccidier af slægten Eimeria findes bl.a. hos høns, hvor den ukønnede formering sker i tarmepithelceller med senere spredning til andre celler. Under opformeringen ødelægges tarmepithelet, og der opstår kraftige blødninger, som kan være dødelige. Inden for hønseproduktion er coccidier et velkendt problem, og ved moderne hønsehold med store flokke på meget begrænset areal fremmes spredningen.

Coccidieslægten Cryptosporidium forekommer hos forskellige pattedyr og blev tidligere ikke opfattet som en alvorlig parasit, men i 1990'erne konstaterede man, at den hos personer med nedsat immunforsvar, bl.a. aids-patienter, kan være årsag til kraftig diarré og død.

Toxoplasmoseparasitten hos mennesket hører også til coccidierne; se toksoplasmose. En nærtbeslægtet slægt, Sarcocystis, findes i muskelfibre hos planteædende dyr og danner her karakteristiske ovale cyster.

Hæmosporidier

Den vigtigste af sporozogrupperne er hæmosporidierne, der forekommer hos alle hvirveldyrgrupper. Gruppen har i modsætning til coccidier altid to værter, hvoraf den ene ofte er en myggeart og den anden en fugl eller et pattedyr. Malaria forårsaget af hæmosporiden Plasmodium falciparum er den mest frygtede parasitiske sygdom hos mennesket og ofte dræbende.

Piroplasmider

Piroplasmider er en vigtig gruppe, som findes hos alle arter af hvirveldyr, men specielt hos husdyr, især kvæg, giver de store tab. Livscyklus minder om den, der forekommer ved malaria, men det er flåter, som overfører sporozoen.

Hos kvæg forekommer Babesia, der tidligere var meget udbredt i Danmark og kendt under navnet blodpis. En nær slægtning findes i USA og forårsager den frygtede Texasfeber eller redwater. I Afrika forekommer piroplasmidearter meget hyppigt, bl.a. Theileria parva, der er årsag til østafrikansk kystfeber hos kvæg. Bekæmpelse af piroplasmider sker ofte, ved at kvæg med regelmæssige mellemrum bades i flåtgifte, hvilket har medført en resistensudvikling hos flåterne. Østafrikansk kystfeber er en væsentlig årsag til, at det er vanskeligt at holde højtydende europæiske kvægracer i Afrika.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig