Ramsarkonventionen, international aftale om beskyttelse af vådområder, især dem, der er vigtige som levesteder for vandfugle og har international betydning, fordi de som fx Vadehavet regelmæssigt besøges af et stort antal vadefugle eller er levested for sjældne eller truede dyre- eller plantearter.
Konventionen har navn efter Ramsar i Iran, hvor den blev indgået i 1971. Fra 1990'erne har samarbejdet især været koncentreret om retningslinjer for bæredygtig udnyttelse af vådområder, således at udnyttelsen af områderne respekterer deres økologiske karakter.
Til konventionen er knyttet en liste over de vådområder af international betydning, som de tilsluttede lande (169 stater, 2016) har forpligtet sig til at beskytte, idet hvert land, når det tilslutter sig konventionen, skal anmelde mindst et område til denne liste.
På listen var der i 2016 flere end 2260 områder med et samlet areal på omkring 2.150.000 km2. Heraf tegner de 27 danske områder, der alle er EF-fuglebeskyttelsesområder, sig for ca. 7400 km2, hvoraf ca. 80 % er vandområder, resten landarealer, og de 11 grønlandske områder for ca. 15.500 km2. Danmark (ekskl. Grønland) er et af de lande, der i forhold til sin størrelse har de fleste og største områder på den internationale liste. Det skyldes, at Danmark har en central placering på trækruterne for mange vandfugle i det vestpalæarktiske område.
Eksempler på Ramsarområder er Maribosøerne, Hirsholmene og Nissum Fjord samt Hochstetter Forland i Nationalparken i Nord- og Østgrønland.
Se også fuglebeskyttelsesområde, miljøsamarbejde og naturbeskyttelseskonventioner.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.