Vandrammedirektivet

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Vandrammedirektivet. Rævsø i Midtjylland er typisk oligotrof med bl.a. planten lobelie. Den slags søer kaldes lobeliesøer. Fra 2015 skal søer i Danmark opfylde kravene om god økolgisk kvalitet. Det kan blive vanskeligt i de søer, der modtager vand fra de dyrkede marker.

Vandrammedirektivet, EU-direktiv, trådt i kraft i december 2000 og i Danmark iværksat gennem Miljømålsloven. Formålet er at sikre ensartet beskyttelse af EU-landenes grundvand, vandløb, søer og kystvande mod forurening og andre indgreb, der er til skade for vandområdets gode økologiske tilstand (dvs. en tilstand, der yder gode vilkår for områdets dyre- og planteliv). Vandområderne defineres som oplande for et vandløb inkl. udløbet i havet og de tilstødende kystvande. I Danmark bliver områderne samlet i fire statslige vanddistrikter (Bornholm, øerne øst for Storebælt, Danmark vest for Storebælt og en international region i grænseområdet mod Tyskland for fælles vandområder).

Hovedprincippet i direktivet er, at de nødvendige indgreb til sikring af en god, ønsket kvalitet sker på basis af en kortlægning af de enkelte vandområder og en dertil knyttet fastlæggelse af kvalitetsmålsætninger for vandområdet. Til disse målsætninger er der knyttet fastlagte kvalitetskrav af kemisk eller fysisk natur. En løbende kontrol skal sikre, at kvalitetskravene er opfyldt. Hvis dette ikke er tilfældet, skal de nødvendige indgreb foretages.

I Danmark har dette princip for beskyttelsen af vandområder været benyttet i den offentlige miljøbeskyttelse indtil begyndelsen af 1980'erne, specielt for udledninger af nedbrydeligt organisk stof samt kvælstof- og fosfornæringssalte (fx i byspildevand), men er derefter i stigende udstrækning blevet erstattet af et princip med fastlæggelse af ensartede, restriktive kravværdier for udledninger til vandområdet. Dette princip har den fordel, at det kan iværksættes uden forudgående kortlægning af vandområdet og dets egenskaber. Ulempen er, at man ikke kan være sikker på, at de fastlagte udledningskrav er tilstrækkelige eller blot nødvendige for at sikre vandområdets kvalitet.

Med vandrammedirektivet vender Danmark tilbage til det tidligere benyttede princip, idet direktivet bliver iværksat gennem Miljømålsloven. Den indledende kortlægning og vurdering (basisundersøgelse) af vandområdets geografiske, biologiske, kemiske og fysiske karakteristika samt en vurdering af de menneskeskabte påvirkninger (fx forurening, vandindvinding) og en økonomisk analyse af vandanvendelsen skulle være afsluttet i december 2004. Dernæst skal medlemsstaterne fastlægge miljømål for vandområderne efter kriterier, der angives i direktivet. Der skal iværksættes de nødvendige tiltag for at opnå en god økologisk og kemisk tilstand i alle vandområder. Undtaget er kunstige og stærkt modificerede vandområder (menneskeskabte eller stærkt forurenede vandområder). Der er fastsat betingelser for, hvornår et vandområde er omfattet af denne undtagelse. Direktivets krav til god vandkvalitet gælder i særdeleshed for særlig beskyttede områder, dvs. områder, der anvendes til indvinding af drikkevand, områder til beskyttelse af økonomisk vigtige vandlevende dyr og planter, badevandsområder, områder, der er følsomme for udledning af kvælstofnæringssalte (fx fra landbrug) eller byspildevand eller vande inden for EU-fugle- og habitatområder.

En plan for overvågning af, om den ønskede vandkvalitet er overholdt, skal foreligge senest ultimo 2006. Et program for den nødvendige indsats for at opfylde de fastsatte kvalitetsmål skal være vedtaget inden 2009 og være iværksat senest i 2012. Også en indsats mod udledning af særligt forurenende stoffer skal være iværksat i 2012, medmindre andre EU-direktiver har fastsat strammere frister. Alle mål skal være opfyldt inden 2015. EU-landene kan fastsætte strengere krav end forudsat i direktivet.

Da Danmark i modsætning til flere andre EU-lande allerede har gennemført vidtgående indgreb over for spildevandsudledninger fra byer og industri, vil direktivet herhjemme antageligt ikke komme til at spille en væsentlig rolle for disse udledninger; derimod forudsætter direktivet øget tilsyn med vandområderne og sikkert også øget indsats over for diffuse udledninger, fx fra landbruget. Se også miljøplanlægning.

Vind tre bøger i Den Store Danskes quiz.

Gå til quiz.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Vandrammedirektivet. Rævsø i Midtjylland er typisk oligotrof med bl.a. planten lobelie. Den slags søer kaldes lobeliesøer. Fra 2015 skal søer i Danmark opfylde kravene om god økolgisk kvalitet. Det kan blive vanskeligt i de søer, der modtager vand fra de dyrkede marker.

Viser 1 af 1 billeder

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
05/02/2009
Ekspert
BLMa
Oprindelig forfatter
Somer
02/02/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki