NPO-handlingsplanen, plan mod vandforurening med især kvælstof (N), fosfor (P) og organisk stof (O), vedtaget af Folketinget med ikrafttræden 1986. Handlingsplanen udspringer af en redegørelse, udarbejdet af Miljøstyrelsen i 1984, om kilderne til forurening af bl.a. grundvand og havområder med disse stoffer, der bevirker en eutrofiering (overgødskning) af vandområderne, hvilket bl.a. kan føre til iltsvind; kvælstof i form af nitrat i drikkevand kan være sundhedsskadeligt. Forud havde Miljøstyrelsen udarbejdet en række redegørelser, der dokumenterede problemets omfang. Iltsvind og fiskedød (1981) konkluderede fx, at der efterhånden blev udledt så mange næringssalte, især kvælstof, at usædvanlige klimatiske perioder også fremover ville kunne udløse iltsvind og fiskedød i de åbne danske farvande.

NPO-handlingsplanen omfattede både spildevand fra boliger, industri og dambrug samt forurening fra landbruget, der for første gang kom til at yde en indsats, der stod mål med dets bidrag til forureningen af vandmiljøet. Der kom krav om, at husdyrbrug skulle have seks måneders opbevaringskapacitet til gødningen, at husdyrgødningen kun måtte bringes ud på årstider, hvor den effektivt kan udnyttes af afgrøderne, og at antallet af husdyr skulle stå i et rimeligt forhold til jordarealet, det såkaldte harmonikrav. Disse krav er senere strammet op i bl.a. Vandmiljøplanen fra 1987.

Et af de vigtige resultater af NPO-handlingsplanen var, at man fik stoppet den omfattende forurening af vandløb og søer som følge af udløb fra ensilagestakke og møddinger. Se også landbrug (forurening) og miljøovervågning.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig