Aktiv slamanlæg, tidl. aktiveret slamanlæg, anlæg til biologisk rensning af spildevand. Slammet kaldes aktivt, fordi det rummer en mangfoldighed af mikroorganismer, som er i stand til at nedbryde ugiftige, forurenende stoffer i fx spildevand fra husholdninger samt visse giftige stoffer i spildevand fra industrier. I anlægget omdannes forureningerne i spildevandet til luftarter og partikler, der kan udskilles fra vandet.

Aktiv slamanlæg er den mest udbredte metode til rensning af spildevand. Anlægget fungerer som et stykke koncentreret natur, et mikroskopisk økosystem. De processer, der ellers ville skade det vandområde (recipient), hvori spildevandet udledes, udføres effektivt i anlægget, inden det rensede spildevand udledes i recipienten. Denne type rensningsanlæg blev udviklet i England under 1. Verdenskrig (eng. activated sludge plant).

Allerede i 1922 blev det første danske anlæg taget i brug. Det lå i Kirkeskoven i Søllerød og skulle mindske forureningen af Søllerød Sø. Det lykkedes kun delvis, fordi anlægget var udviklet til kun at fjerne organisk stof fra spildevandet. I 1970'erne blev anlægstypen videreudviklet til også at fjerne kvælstof (se denitrifikation) og fosfor fra spildevandet. Det aktive slam består af partikler på 1-2 mm i diameter, de såkaldte flokke. De består af bakterier, protozoer og dødt organisk stof. Spildevandets organiske stof nedbrydes gennem en fødekæde, hvor bakterierne er første trin. De biologiske processer kan forgiftes, hvis spildevandet indeholder giftstoffer. Mængden af aktivt slam øges ved processen. Den producerede slammængde fjernes og viderebehandles i rensningsanlægget inden deponering.

Se også spildevandsrensning.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig