Grænseværdi, inden for miljø- og sundhedsvidenskab den højest tilladte koncentration, mængde eller dosis for en kemisk eller fysisk påvirkning af mennesker, dyr og andre organismer. Grænseværdier fastsættes på grundlag af undersøgelser af fx et kemisk stofs skadevirkninger på forsøgsdyr og ud fra erfaringer ved den daglige brug af stofferne, fx på en arbejdsplads. Den endelige afgørelse om en grænseværdis størrelse er politisk, idet man afvejer de sundheds- eller miljømæssige risici i forhold til den samfundsmæssige og økonomiske nytte af fx brugen af et kemisk stof.
En grænseværdi kan således variere fra land til land, og den kan blive ændret, når forudsætningerne forandrer sig, fx når der kommer ny viden, ved ny erkendelse gennem praktisk brug, eller når man ønsker at tage særlige hensyn. Fx hævede EU grænseværdien for den tilladte mængde cæsium i levnedsmidler til omkring det dobbelte, da der ved ulykken på Tjernobyl-atomkraftværket i 1986 spredtes radioaktivt cæsium over Europa. Den forøgede mængde cæsium skønnedes ikke i sig selv at være farlig i modsætning til de radioaktive isotoper Cs-134 og Cs-137, som man satte særskilte grænseværdier for. Det er dog mere almindeligt, at man sænker grænseværdier. Fx blev de danske grænseværdier for indholdet af cadmium og kviksølv i spildevandsslam, der bruges på landbrugsjord, i 1995 sænket fra 1,2 til 0,8 mg pr. kg tørstof.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.