Europa - planteliv

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Europa. Europæiske vegetationstyper. Tv. mose- og skovområde i finsk Lapland. De slanke nåletræer er rødgran af den østlige race, Picea abies obovata, som er udbredt fra den svensk-finske grænse mod øst gennem det nordlige Rusland til Vestsibirien. I midten tv. en skovrydning i ca. 1500 m højde i Tatrabjergene i det sydlige Polen. Området bruges til græsning og til høhøst; skovgrænsen dannes af rødgran og europæisk ædelgran. I midten th. bøgeskov kort efter løvspring; i forgrunden et vandløb med blomstrende engkabbeleje. Bøgen er en subatlantisk art, som ofte danner rene bestande med ret ensartet undervegetation, og som er udbredt fra det sydligste Norge til bjerge i Middelhavsområdet. Th. Garriguevegetation på Kreta med små, pudeformede buske, bl.a. en art af timian. I det tidlige forår blomstrer mange løgplanter og enårige planter, der visner helt ned i sommervarmen.

Kystområderne ved Ishavet i det nordligste Skandinavien og Rusland hører til den artsfattige og ensartede arktiske tundraregion. Vegetationen domineres af krybende dværgbuske, halvgræsser, mosser og likener, mange med cirkumpolar udbredelse. Den europæiske del af det boreale nåleskovsområde, tajgaen, omfatter Skandinavien mod syd omtrent til Dalälven, det meste af Finland samt store dele af Rusland. Her dominerer gran- og fyrreskov, og store områder dækkes af moser. Skovgrænsen dannes af birk, der i Sydnorge når op til ca. 1200 m, i Lapland til ca. 700 m. I den skandinaviske fjeldkæde har mange arter arktisk eller arktisk-alpin udbredelse; de sidstnævnte forekommer også i de mellemeuropæiske bjerge, men mangler i det mellemliggende lavland. Cirka 30 arter er grønlandsk-amerikanske og har muligvis overlevet istiderne på refugier i Vest- og Nordnorge.

Blandet nåle- og løvskov dækker Sydsverige omtrent til Skåne, de baltiske stater og Hviderusland. Denne zone går mod syd over i det vest- og centraleuropæiske løvskovsområde, den nemorale zone, der domineres af bl.a. bøg, eg, elm og avnbøg. De europæiske løvskove er generelt fattigere på træarter end tilsvarende områder i Nordamerika og Østasien, hvilket sandsynligvis er en konsekvens af det korte tidsrum, hvori de har kunnet indvandre efter sidste istid.

I de mellemeuropæiske bjergegne, dvs. Alperne, Pyrenæerne og Karpaterne, erstattes løvskoven af montan nåleskov med gran, fyr, europæisk lærk og ædelgran. Her dannes trægrænsen ofte af bjergfyr og grøn el. Højere oppe, i den alpine zone, findes blomsterrige enge med mange lokalt udbredte arter, bl.a. i klokke- og ensianslægterne.

Områder fra Vestnorge til Portugal med ekstremt kystklima er delvis naturligt skovløse og præges af hedevegetation med bl.a. hedelyng, arter af klokkelyng, visse og tornblad. På grund af de milde vintre forekommer her en del arter, der overvejende findes i Middelhavsregionen, fx jordbærtræ, som mod nord er udbredt til det sydlige England og Irland.

En mosaik af skovsteppe danner overgangen til græsstepperne i Ukraine og Sydrusland med en vestlig udløber i den ungarske puszta. Den lange tørke i eftersommeren menes at være hovedårsagen til, at steppen er naturligt skovløs.

Middelhavsområdet danner en klart afgrænset plantegeografisk region præget af stedsegrønne buske, løg- og knoldplanter samt mange enårige arter. Oprindelig var store dele af området dækket af fyrreskov eller stedsegrøn egeskov, som nu for en stor del er omdannet til krat: maki og garrigue. I bjergegne afløses den stedsegrønne kratskov af løvfældende skov, bl.a. ægte kastanje og eg, mens fyr eller ædelgran ofte danner skovgrænsen.

I Europa findes ca. 12.000 arter af frøplanter. Middelhavslandene er artsrigest; Spanien, Italien og Grækenland har hver mere end 5000 arter. Planter med begrænset lokal udbredelse, endemer, savnes stort set nord for Alperne, men er talrige på øer og bjerge i Middelhavsområdet; i Grækenland er ca. 740 arter endemiske for landet.

Læs mere om Europa.

 

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Europa. Europæiske vegetationstyper. Tv. mose- og skovområde i finsk Lapland. De slanke nåletræer er rødgran af den østlige race, Picea abies obovata, som er udbredt fra den svensk-finske grænse mod øst gennem det nordlige Rusland til Vestsibirien. I midten tv. en skovrydning i ca. 1500 m højde i Tatrabjergene i det sydlige Polen. Området bruges til græsning og til høhøst; skovgrænsen dannes af rødgran og europæisk ædelgran. I midten th. bøgeskov kort efter løvspring; i forgrunden et vandløb med blomstrende engkabbeleje. Bøgen er en subatlantisk art, som ofte danner rene bestande med ret ensartet undervegetation, og som er udbredt fra det sydligste Norge til bjerge i Middelhavsområdet. Th. Garriguevegetation på Kreta med små, pudeformede buske, bl.a. en art af timian. I det tidlige forår blomstrer mange løgplanter og enårige planter, der visner helt ned i sommervarmen.

Viser 1 af 1 billeder

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
16/09/2009
Oprindelig forfatter
AStr
30/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki