Grækenland. Øverst: Sydsiden af De Hvide Bjerge på det vestlige Kreta forekommer på afstand næsten ørkenagtig, men har i virkeligheden en interessant flora med en høj grad af lokal og regional endemisme, dvs. mange arter, hvis totale udbredelse er begrænset til det lokale område eller regionen; næsten halvdelen af arterne over trægrænsen (ca. 1700 m) findes kun på Kreta. Næstøverst: I Rodopibjergene ved den bulgarske grænse er klima og vegetation som i Centraleuropa med blandingsskov af bøg, rødgran og skovfyr. Den centrale del af området, Partheno Dasos ('Jomfruskoven'), er fredet, og her lever endnu brunbjørn, ulv og vildsvin. Næstnederst: Forårsblomstringen i slutningen af marts ved Olympia på Peloponnes. Blomstertæppet består af enårige arter samt løg- og knoldplanter, bl.a. gåseurt, storkenæb, anemone og forskellige orkidéer. Tv. i billedet ses et vildt pæretræ, Pyrus spinosa. Nederst: Ca. 13% af Grækenlands plantearter er endemiske for landet; disse forekommer især i bjergene og på nogle af de større øer. Onosma leptantha, en art i rubladfamilien, vokser kun på bjerget Taigetos på Peloponnes.
Store dele af Grækenlands lavland var oprindelig dækket af stedsegrøn skov af aleppofyr, Pinus halepensis, og kermeseg, Quercus coccifera; hovedparten af disse områder er nu opdyrket eller ved græsning og afbrænding omdannet til krat (maki, garrigue). På de lavere bjergskråninger findes skov af løvfældende eg og ægte kastanie, på noget højere niveau i Nord- og Centralgrækenland også bøgeskov. Trægrænsen dannes ofte af arter af fyr og ædelgran; den ligger normalt på 1700-2000 m (på Olymposbjerget lokalt på op til 2300 m). Oven for trægrænsen findes en rig lokal flora.
Grækenlands flora omfatter ca. 5700 arter af karplanter, hvoraf de 740 er endemiske for landet, hvilket er det højeste tal for noget område af tilsvarende størrelse i Europa. Hyppigheden af endemiske arter øges i sydlig retning og er højest i De Hvide Bjerge på det vestlige Kreta.
Læs mere om Grækenland.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Grækenland. Øverst: Sydsiden af De Hvide Bjerge på det vestlige Kreta forekommer på afstand næsten ørkenagtig, men har i virkeligheden en interessant flora med en høj grad af lokal og regional endemisme, dvs. mange arter, hvis totale udbredelse er begrænset til det lokale område eller regionen; næsten halvdelen af arterne over trægrænsen (ca. 1700 m) findes kun på Kreta. Næstøverst: I Rodopibjergene ved den bulgarske grænse er klima og vegetation som i Centraleuropa med blandingsskov af bøg, rødgran og skovfyr. Den centrale del af området, Partheno Dasos ('Jomfruskoven'), er fredet, og her lever endnu brunbjørn, ulv og vildsvin. Næstnederst: Forårsblomstringen i slutningen af marts ved Olympia på Peloponnes. Blomstertæppet består af enårige arter samt løg- og knoldplanter, bl.a. gåseurt, storkenæb, anemone og forskellige orkidéer. Tv. i billedet ses et vildt pæretræ, Pyrus spinosa. Nederst: Ca. 13% af Grækenlands plantearter er endemiske for landet; disse forekommer især i bjergene og på nogle af de større øer. Onosma leptantha, en art i rubladfamilien, vokser kun på bjerget Taigetos på Peloponnes.
Viser 1 af 1 billeder
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki